23948sdkhjf

Ildsjæle viser nye veje til grønne løsninger

Fra Nordjylland til Bornholm sprudler Danmarks byggende ildsjæle med projektideer. Nu kan 19 nye ildsjæleprojekter blive til virkelighed med støtte fra Realdanias Underværker-kampagne

Den gamle produktionshal i Nexø skal være centrum for et nyt ’reparationsfællesskab’, hvor frivillige kræfter sætter lokale borgeres kasserede ting i stand, så de kan bruges igen.

I Skjern vil en gruppe lokale unge omdanne byens ikoniske rundremise til værested for musik, teater, stand-up, brætspilsaftener og studiesparring.

Og i det almene boligbyggeri Hørgården i København drømmer ildsjæle om at bruge et nyt drivhus og udekøkken til at samle lokalområdet om blandt andet grøntsagsdyrkning og madlavning.

Hele 110 ideer var på bordet, da Underværker-kampagnens bedømmelsesudvalg for nylig mødtes for at udvælge projekter til støtte.

Siden 2014 har Realdania bidraget med en økonomisk håndsrækning til mere end 145 frivillige projekter i det byggede miljø, og nu er yderligere 19 projekter et skridt videre mod realisering.

De valgte projekter er vidt forskellige og forgrener sig over hele Danmark. Men fælles er, at ildsjælene bygger, istandsætter og ombygger bygninger og byrum som springbræt til øget lokalt fællesskab og nye aktiviteter.

- Det er altid en fornøjelse at læse de mange ansøgninger fra hele landet, og i Realdania er vi glade for endnu en gang at kunne bakke op om den frivillige indsats. Hvor andre ser problemer, ser ildsjælene muligheder. De er frontløberne, de gør noget ved sagen og har modet til at gå nye veje - til inspiration og gavn for os alle sammen, siger Astrid Bruus Thomsen, programchef i Realdania, i en pressemeddelelse.
Kaptain

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11