23948sdkhjf

160 års håndværk i nye rammer

Det arbejdende museum Hjorths Fabrik er renoveret efter alle kunstens regler

Siger man Bornholm og stentøj, er det nærmest umuligt ikke også at sige Hjorth. Interessen for stentøj og keramik har fået en renæssance de senere år, og ovnene kører stadig i fabrikken i Krystalgade i Rønne som Bornholms arbejdende keramikmuseum.

Men pladsen var trang, og direktørboligen, der indtil 2016 fungerede som privatbolig, trængte til en gennemgribende istandsættelse. Derudover havde museumsoplevelsen brug for at blive udvidet og revitaliseret.

Hele øens keramikmuseum
I samarbejde med Bornholms Kunstmuseum har Realdania renoveret fabrikantboligen og tre stuer er indrettet med en udstilling af den bedste bornholmske keramik. Værker, der viser, hvor stærkt kunsthåndværket har været på de mange fabrikker i Rønne og ikke mindst værkstedskeramikkens kvalitet rundt om på øen frem til i dag.

Hjorths fabrik formidler en lang tradition for kunsthåndværk på Bornholm, og besøgende kan se værker af blandt andre Axel Salto, Gertrud Vasegaard og Lisbeth Munch-Petersen (begge født Hjorth) og fortsat aktive keramikere som Marie Hjorth og Anne Mette Hjorthshøj.
Kaptain

Hjorths Fabrik

Hjorths Fabrik i Rønne blev grundlagt i 1859 og ligger i Krystalgade i Rønne.
Fabrikken er en del af Bornholms Museum og producerer stadig stentøj efter oprindelige principper.

Hjorth har i mere end 150 år fremstillet terracotta – fra vaser dekoreret med alpelandskaber og roser, figurer, te- og kaffestel til glaserede apotekerkrukker. Se eksempler overfor.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172