23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Stor optimisme trods få ordrer

WR Entreprise er ved at afslutte nogle store ordrer, og har intensiveret jagten på nye

 - Med lidt held kan vi fylde ordrebogen godt op snart.



Sådan siger adm. direktør og hovedaktionær Willy Rasmussen fra WR Entreprise.



Virksomheden har netop afsluttet regnskabet for 2018/19, der har været et jubelår med en omsætning i nærheden af 800 mio. kr. Den høje aktivitet skyldes primært tre store opgaver, der er blevet afviklet de seneste år. WR Entreprise forventer, at afslutte disse tre opgaver i foråret næste år.



Ordrebogen er derfor pt. lidt tynd, men Willy Rasmussen fortæller, at han helt konkret arbejder på tre nye store og spændende sager.



- Lykkedes de, så ser det meget lyst ud. Det er noget jeg bruger mange kræfter på lige nu. Jeg ser meget optimistisk på fremtiden.



Han fortæller, at igangværende regnskabsår bliver med en nedgang i omsætningen i forhold til 2018/2019.



- Det vil tage et stykke tid, førend vi får sat gang i nye ordrer. Vi kommer til at opleve en lavere omsætning, men det har jeg ingen problemer med, siger Willy Rasmussen.



Han fortæller, at WR Entreprise arbejder på at lukke ordren på tre totalentrepriser.



- Det er nogle pænt store sager, der vil komme til at køre i en årrække. Det er hovedparten boliger, hvor vi vil genbruge vores store viden om at bygge boliger. Derudover er der en del erhverv i de tre nævnte sager.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.14