23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye anlægsopgaver på vej

Læs i dag om kommende anlægsprojekter i Frøstrup, Odder, Bjerringbro, Ørsted, Hov, Vamdrup, Søby og Brøndby

REGION NORDJYLLAND

FRØSTRUP
Byggemodning
Thisted Kommune har fremlagt forslag til lokalplan 12-002 Boligområde ved Søndergade, Frøstrup i offentlig høring frem til 12. december. Lokalplanen baner vej for udstykning af nye boliggrunde i Frøstrup, hvor der i øjeblikket kun er få ubebyggede grunde. Lokalplanen giver mulighed for opførelse af 10 parcelhuse samt tæt-lav boligbebyggelse.

REGION MIDTJYLLAND

ODDER
Trafik- og erhvervsområde
Odder Byråd har vedtaget lokalplan nr. 1139 - Trafik- og erhvervsområde ved Rude Havvej i Odder og et tilhørende kommunaplantillæg endeligt. Hermed er det planlægningsmæssige grundlag for at udvikle området til et nyt trafik- og erhvervsområde i forbindelse med Letbanestop ved Rude Havvej på plads.

BJERRINGBRO
Ændring af rørbroer
Viborg Kommune har givet tilladelse til ændring af to rørbroer i Vindum Skov. Afgørelsen kan påklages frem til 18. december.

ØRSTED
Solcelleanlæg
Norddjurs Kommune har modtaget en ansøgning om etablering af et solcelleanlæg på Estruplund på ejendommene Estruplundvej 21 og Estruplundvej 37.2. Norddjurs Kommunalbestyrelse har godkendt, at den nødvendige lokalplanlægning sættes i gang.

HOV
Renovering af vejbelægning
Odder Byråd har givet et rådighedsbeløb på 700.000 kr. til færdiggørelse af 12 grunde ved Klitrosevej.

Odder Kommune har solgt området er solgt til en privat bygherre, og forbindelse med salget blev det aftalt, at sælger i standsætter p-pladserne øst for ejendommen, og at sælger foranlediger, at der etableres ny belægning på de kommunale veje i området, hvor sælger vurderer, at dette er nødvendigt.

Adgangsvejen til offentlig p-plads og til klitroseveje nr. 3, 5, 7, 9 og nr. 11 er anlagt som privat fællesvej og henligger i råjord, hvoraf store dele er ukomprimeret strandsand. Forvaltningen vurderer, at vejen ikke er i stand til at håndtere den forøgede trafik, hvorfor vejen ønskes renoveret. På grund af forventede sætninger vil forvaltningen renovere Klitrosevej med et armeringsnet, bundsikring og stabilgrus samt et fem cm tykt lag knust granitslag som køreflade. Eksisterende p-plads er anlagt som grusparkering med en færdig vejopbygning. Her udlægges græsarmeringssten som kørebelægning.

REGION SYDDANMARK

VAMDRUP
Transmissionsledning
Trekantområdets Varmetransmissionsselskab I/S, Tvis, har på vegne af Vamdrup Fjernvarme fået udarbejdet et projektforslag for tilslutning af Vamdrup Fjernvarmeværk til Tvis’ transmissionssystem og anmodet Kolding Kommune om at godkende projektet efter varmeforsyningslovens bestemmelser. Kolding Kommune har anmodet Vejle Kommune, som interessentkommune i Tvis, om at forholde sig til projektforslaget. Vejle Kommune kan tilslutte sig forslaget om etablering af transmissionsledningen. Det fremgår af referatet fra seneste møde i Natur- og Miljøudvalget i Vejle Kommune.

Der skal etableres en ny cirka 7,8 km transmissionsledning fra Tvis´ system i Lunderskov til Vamdrup Fjernvarmecentral.

Transmissionsledningens tracé er endnu ikke detailplanlagt.

SØBY
Havneudvikling
Ærø Kommunalbestyrelse har besluttet at sende forslag til Lokalplan 19-12 og et tilhørende forslag til kommuneplantillæg for den østlige del af Søby Havn i otte ugers offentlig høring.

Hovedformålet med det nye plangrundlag er at sikre havnens udviklingsmuligheder, og det er udarbejdet på baggrund af en anmodning fra Søby Havn.

REGION HOVEDSTADEN

BRØNDBY
Træningsfaciliteter
Idræts- og Fritidsudvalget i Brøndby Kommune har besluttet, at der skal etableres udendørs træningsfaciliteter ved ungekulturhuset Pilegården, som efterlyst af de unge. Udformningen af anlægget er fastlagt i samarbejde med de unge brugere af Pilegården.

Den samlede udgift til anlægget er på 200.00 kr.

BRØNDBY
Vejistandsættelse
Brøndby Kommunalbestyrelse har besluttet, at kommunen udfører en istandsættelse af vejen Tjørnevangen for grundejernes regnning.

Tjørnevangen er en privat fællesvej, hvor grundejerne skal holde vejen i god og forsvarlig stand for egen regning. Der er konstateret behov for istandsættelse, og kommunen har tidligere udsendt påbud om, at grundejerne skal istandsætte vejen, men det er ikke ske inden for den angivne tidsfrist.

Teknik- og Miljøforvaltningen foreslår, at Tjørnevangen får både ny belægning, nyt fortov og ny belysning og at vejbrøndene renoveres.

Det er besluttet at indgå fastpriskontrakt med en rådgiver, som skal bistå med partshøring samt udarbejde projekt, udbud og tilsyn.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.079