23948sdkhjf

Prisen stiger og tidsplanen rykker for ny svømmehal i Vallensbæk

Søgningen efter egnede entreprenører til Vallensbæks nye svømmehal fortsætter. 

I begyndelsen af 2023 kan svømmeentusiaster tage den nye svømmehal, der skal bygges i tilknytning til idrætscentret, i brug. 

Det står klart efter, at kommunalbestyrelsens økonomiudvalg onsdag aften tiltrådte en ny tidsplan for projektet, lyder det i en pressemeddelelse fra Vallensbæk Kommune. 

Planen er en ændring af den oprindelige tidsplan, hvor først efteråret 2021 og senest i løbet af 2022. 

Projektets byggeudgifter er nu anført til at være på cirka 113 mio. kr. I det tidligere udbudsmateriale var den anslåede værdi anført til cirka 100 mio. kr. 

– En svømmehal er et af de mest komplicerede projekter, som en kommune kan gå i gang med, og derfor gør vi et grundigt forarbejde og rådfører os med landets førende eksperter, siger borgmester i Vallensbæk, Henrik Rasmussen, i pressemeddelelsen. 

– Men i en overophedet byggebranche er der rift om entreprenørerne, og det er baggrunden for, at vi nu udvider søgningen og sender projektet i udbud igen, lyder borgmesterens forklaring videre. 

Klar med nyt udbud 
Totalentreprisen på den nye svømmehal var tidligere på året i udbud, men udbuddet blev annulleret i juli på grund af det, kommunen betegner som utilstrækkelig konkurrence. Målet var fem bud, men der var kun kommet tre, og et var ikke konditionsmæssigt. 

Henover sommeren har kommunen så været i dialog med en række virksomheder, der kan løfte en opgave af den størrelse. I dag den 21. november sendes projektet så i udbud som totalentreprise med forhandling og samarbejdsfase. 

I begyndelsen af sommeren 20202 forventer kommunen at kunne indgå totalentreprisekontrakt med en konkret entreprenør. 

Selve byggearbejdet sker fra foråret 2021 til slutningen af 2022, hvorefter svømmehallen overdrages til kommunen til en testperiode. 

Den nye svømmehal afløser de nedslidte svømmehaller på Pilehaveskolen og Egholmskolen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11