23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye byggeopgaver på vej

Læs i dag om kommende byggeprojekter i Kaas, Videbæk, Skjern, Ribe, Bramming, Odense, Haslev, Albertslund og på Frederiksberg

REGION NORDJYLLAND



KAAS

Skole

Jammerbugt Kommunalbestyrelse har vedtaget Lokalplan 22-001, Offentligt område, Bredgade, Kaas endeligt.



Forslag til Lokalplan 22-001 er et led i Kommunalbestyrelsens beslutning om at opføre en ny skole mellem Pandrup og Kaas.



REGION SYDDANMARK



RIBE

Bykvarter

Høringen af lokalplan 40-010-0008 for Ribe Jernstøberi er slut, og Esbjerg Byråd skal tage stilling til, om planen skal vedtages endeligt som anbefalet af Plan- og Miljøudvalget.



Det nye plangrundlag gør det muligt at opføre et nyt bykvarter, tæt på Ribe Bykerne, med cirka 200 nye boliger, butikker i henholdtil vinderforslaget fra konkurrencen om en helhedsplan for området.



Esbjerg Kommune, Realdania og Ribe Jernstøberi A/S gennemførte i 2017 en arkitektkonkurrence for omdannelsen af det nuværende Ribe Jernstøberi til et nyt og attraktivt bykvarter, og Team Vandkunsten, bestående af Vandkunsten, Schønherr, Dansk Energimanagement & Esbensen og Urban Creators vandt arkitekt-konkurrencen med deres forslag til helhedsplanen, benævnt "Støberikvarteret".



På området ligger der fabriksbygninger, som har været anvendt af Ribe Jernindustri. Bygherre er Ribe Jern Ejendomme.



BRAMMING

25 tæt-lave boliger

Create Nordic ApS har for ejer Martin Nielsen ansøgt Esbjerg Kommune om tilladelse til opførelse af tæt-lav bebyggelse med 25 boliger på Hellesvej 28 i Bramming. Der er tale om et revideret projekt i forhold til det første ansøgte. Boligerne opføres i et plan med udnyttet tagetage og et boligareal på 81-87 kvm.



Plan & Miljøudvalget i Esbjer Kommune godkendte det reviderede projektet på sit seneste møde.



ODENSE

Boliger

Odense Byråd har vedtaget Lokalplan nr. 2-887 for boliger ved Østerbro/Grønlandsgade og et tilhørende kommuneplantillæg endeligt.



Lokalplanen er udarbejdet for at bane vej for ny etageboligbebyggelse i området. Området ligger ved Østerbro og Grønlandsgade og er udlagt til byomdannelsesområde i kommuneplanen. Det er et område, der i dag er præget af små virksomheder.



Lokalplanen muliggør maksimalt 18.500 kvm bebyggelse svarende til cirka 200 boliger i varierende størrelser.



REGION MIDTJYLLAND



VIDEBÆK

Renovering

Ringkøbing-Skjern Byråd har frigivet en anlægsbevilling på 2.750.000 kr. til renovering og udvidelse af kapaciteten på Center Bakkehuset på Ternevej i Videbæk.



Handicap og Psykiatri vil udvide bostedet med en type 2 bolig - som er en bolig med en særlig indretning til brug for borgere med særligt lavt funktionsniveau - renovere to lejligheder til type 2 lejlighed og etablere et depot på hjælpemidler.



SKJERN

Ombygning

Ringkøbing-Skjern Byråd har frigivet 187.000 kr. til ombygning af Vendepunktets lokaler i Skjern. Vendepunktet, som er et tilbud under Handicap og Psykiatri, der benyttes af borgere over 18 år, der har lettere problematikker i forhold til fysiske, psykiske og sociale udfordringer.



Siden tilbuddet blev etableret har der været en øget tilgang af borgere til Vendepunktet, og der er nu behov for blandt andet opdeling af nogle lokaler i huset på Nylandsvej, så det kan rumme alle medarbejderne og alle de nødvendige mødefaciliteter.



REGION SJÆLLAND



HASLEV

Elkedel

Haslev Fjernvarme har fremsendt ansøgning om godkendelse af projektforslag for installation af 10 MW elkedel på Haslev Kraftvarmeværk, der ligger på Energivej 35 i Haslev.



Elkedlen skal bruges som reservelast til produktion af fjernvarme i stedet for eksisterende gasfyrede kedler.



Projektforslaget blev godkendt af Faxe Byråd forleden.



REGION HOVEDSTADEN



ALBERTSLUND

Boligbebyggelse

Albertslund Kommunalbestyrelse har besluttet at igangsætte udarbejdelsen af et nyt plangrundlag for en boligbebyggelse på Smedeland 8.



Ejeren af ejendommen Smedeland 8 har henvendt sig til Albertslund Kommune med et ønske om at omdanne den eksisterende erhvervsbygning på stedet til boliger. For at det kan lade sig gøre, skal der udarbejdes nyt plangrundlag.



Den eksisterende kontorbygning er på 4.337 kvm fordelt på tre etager og en kælder. Bygningen er i god stand og ønskes derfor bevaret og udbygget. Der etableres ifølge planerne både en tilbygning og en overbygning, så der skabes en hjørneejendom i syv etager. Da den eksisterende bygning er cirka 16 meter dyb, er det ikke muligt at indrette lejligheder med et ordentligt lysindfald fra begge sider i den eksisterende bygningskrop. Derfor indrettes bebyggelsens tre nederste etager med et- og to-værelses studieboliger samt tilhørende fællesarealer. Oven på den eksisterende bygning etableres yderligere fire etager med boliger, udført med en trappeform og store private sydvendte altaner til boligerne. Der etableres 133 boliger i alt, hvoraf de 48 bliver studieboliger med et værelse og 45 bliver to-værelses studieboliger. Resten bliver familieboliger.



ALBERTSLUND

Udvikling af ny bydel

Albertslund Kommune har fået en henvendelse fra Coop Danmark, som ønsker at omdanne noget af deres areal i Albertslund Kommune. Coop Danmark ønsker at beholde deres hovedsæde i Albertslund og samle funktionerne omkring administrationen, så arealerne omkring hovedsædet kan omdannes til en ny bydel. Hensigten er således at udvikle området til en attraktiv bydel med et blandet indhold af boliger, kontorer, erhverv og butikker.



Albertslund Kommunalbestyrelse godkendte forleden, at der indgås partnerskabsaftale mellem Albertslund Kommune og Coop Danmark om omdannelsen af arealerne. Aftalens overordnede formål er i et tæt samarbejde at tilrettelægge og gennemføre en proces, der bygger på gensidig indsigt i og forståelse for parternes interesser og indfaldsvinkler. Partnerskabsaftalens overordnede hensigter vil efterfølgende blive konkretiseret i en masterplan for området.



FREDERIKSBERG

Foyer og tagterrasse

Et flertal i By- og Miljøudvalget i Frederiksberg Kommune vedtog forleden at dispensere fra lokalplan 140, sådan at der i forbindelse med et kontorhotel på Gammel Kongevej 74A kan opføres en foyer i to etager med to tilhørende tagterrasser.



Det eksisterende kontorbyggeri på adressen ombygges til kontorhotel, hvilket blev godkendt af By- og Miljøudvalget i juni i år. Herunder blev det godkendt, at bygningen tilføres en ekstra etage. Vedrørende foyer og tagterrasse blev det besluttet, at disse skulle reduceres i omfang, og at byggeplanerne efterfølgende forelægges udvalget igen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.154