Der bliver sendt blandede signaler fra regeringen om erhvervsskolerne.
Sådan lyder det fra flere organisationer, efter at finansieringen af den forberedende grunduddannelse (FGU) nu er kommet på plads.
Uddannelsen, der skal klæde unge under 25 år på til en ungdomsuddannelse eller et job, finansieres nemlig ikke mindst ved at spare på erhvervsskoler og gymnasier, skriver Ritzau.
En beslutning truffet af et bredt flertal i folketinget.
Der er tale om besparelser på 60 mio. kr. årligt i 2020-2023. Samlet løber det op i 240 mio. kr. over de næste fire år.
At en del af pengene skal hentes ved at spare på erhvervsskolerne kritiseres af Dansk Byggeri.
- Vi synes selvfølgelig, det er godt, at finansieringen er kommet på plads. Det er vigtigt. Men vi er drønærgerlige over, at det er erhvervsskolerne, der skal holde for, siger Louise Pihl, underdirektør i Dansk Byggeri, til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
Politikere skærer igen på erhvervsskolerne
Beslutningen om at finansiere nyt uddannelsestilbud ved at skære på gymnasier og erhvervsskoler kritiseres af både byggeriet og Industrien