Som ny formand for byggevirksomheden Pihl & Søn står Jesper Koefoed i spidsen for et strategiarbejde, der skal bringe den genrejste entreprenør op blandt de helt store i branchen.
- Jeg vil gerne have, at vi opnår mellem 10 og 15 procent af markedet for de helt store entrepriser i Storkøbenhavn og Sjælland. Vi vil gerne ses som ligestillede med Aarsleff, MT Højgaard, NCC, KPC og måske CG Jensen. Vores håb er, at det kan vi opnå i løbet af to til fem år, siger Jesper Koefoed, som afløste Lars-Christian Brask på posten som formand 3. juli i år.
De store entrepriser er projekter på mellem 500 mio. og en mia. kr., og på trods af virksomhedens korte levetid er det lykkedes at lande flere projekter i denne størrelse.
Stiftet i 2016
Lige nu arbejder entreprenøren eksempelvis på hotellet Scandic Spectrum i København, der er et projekt til omkring en mia. kr.
Pihl & Søn blev stiftet af LM Byg-ejer Carsten Mindegaard i efteråret 2016 med støtte fra M. J. Eriksson Holding og Danske Bank. Selskabet har ud over navnet, også ansat flere tidligere medarbejdere fra det tidligere E. Pihl & Søn, som blev begæret konkurs i 2013.
Pihl & Søn skal kunne måle sig med de største
Den genrejste entreprenør har brugt det seneste år til at skalere virksomheden, men nu bliver der skruet op for salgsindsatsen