23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Sweco, Junget og Niras

Sweco
René Vincent, 28 år, er ansat som ingeniør i vand- og energiafdelingen på Swecos kontor i Odense. René er uddannet diplomingeniør i bygningsteknik og kommer fra en stilling som ingeniør hos Cowi, hvor han arbejdede inden for samme felt.

Hos Sweco skal René arbejde med projekter inden for afløbsteknik og vejanlæg, herunder projektering af regn- og spildevandssystemer, LAR-løsninger, regnvandsbassiner, vejafvanding mv.

Junget
Jan Thomassen, 56 år, er ansat som værktøjs- og slibespecialist hos Junget A/S på Sjælland. Jan har i mere end 20 år arbejdet for VO ApS, og før det har han fungeret som timelærer på en teknisk skole med ansvar for sikkerheden på maskinværkstedet. Oprindeligt er Jan uddannet maskinsnedker og har således indgående kendskab til træbearbejdning især indenfor møbel- og vinduesindustrien.

Niras
Jette Bernt Nielsen, ingeniør, fejrer fredag 15. november 25-års jubilæum i Niras.

Jette er uddannet akademiingeniør fra 1985 og har igennem hele sin karriere arbejdet med miljøforhold i mange facetter. Karrieren begyndte i den internationale miljøvirksomhed Krüger, inden hun blev en del af Niras’ miljøafdeling på hovedkontoret i Allerød.

I sin karriere har Jette Bernt Nielsen både arbejdet med industrimiljø, for eksempel luftforurening, godkendelser og risikoopgaver inden for Seveso-direktivet og VVM og miljøforhold i en række større anlægsprojekter. Igennem en række år har hun også været fast medarbejder på en række baneprojekter i tæt samarbejde med NIRAS’ Jernbaneafdeling og har bl.a. været udstationeret til Banedanmark i en periode med opgaver både inden for VVM - og efterfølgende myndighedsforhold, udbud og ekspropriation.

Senest har den dygtige miljøspecialist taget imod nye udfordringer og indgår som en af garanterne for miljøet på en række projekter inden for klimatilpasning og forsyningsområdet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157