23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Klar til nye ture i det byggede miljø

Den opdaterede udgave af Turen går til Realdania lever op til forgængerens brugervenlighed og grundighed

"Turen går til Realdania" udkom for første gang for to år siden. Med fortælleglæde blev den en succes rækken af de i forvejen populære guidebøger i serien fra Politikens Rejsebøger.



Nu er der kommet en ny og opdateret udgave, stadig i samme format, men de oprindelige 168 sider er her i 2019-udgaven blevet til 180.



Byggerier og renoveringer har føjet sig til, og nye læsere kan få et godt indtryk af, hvor langt ud i landets kroge, pengene rækker.



Lige fra prestigeprojekter som Blox, "der siden åbningen i sommeren 2018 har delt vandene men også giver københavnerne et nyt kvarter ved havnefronten", som forfatteren skriver, og til kulturperler som Kronborg kulturhavn, Kalø Slotsruin, Børglum Kloster og Vadehavscentret.



For nye og gamle læsere

Både nye projekter som Lille Langebro, der åbnede for cyklister og gående i sommeren 2019, samt renoveringsklassikere og naturforskønnelser som Østerlars Trampestier, Havbadet i Nørre Vorupør og Ledreborg Slotshave, er med i den ny udgave, der i sagens natur både virker som reklameindslag for foreningen Realdania og som en landsopdelt guide til byggede distinationer - heldigvis mest det sidste.



Forfatteren er igen velskrivende Jannie Schjødt Kold og talentfulde (arkitektur)fotografer som Carsten Ingemann, Astrid Dalum, Claus Bjørn Larsen og Helene Bagger har leget med lys og skygger.



At se mennesker bruge bygninger og naturmiljøer løfter den alternative guidebog til mere end blot opremsning af kulturarv, og de mange smukke billeder, der heldigvis også har flere mennesker med end forrige udgivelse, udløser de fem byggehjelme herfra.



Betydning for lokalsamfundet

Bogen giver en større forståelse for, hvad frivillighed, ildsjæle, fælleskab og solid natur- og byggefaglig viden betyder for livskvaliteten i hjørner af Danmark, hvor Realdanias penge og rådgivning rækker langt.



Og løfter sløret for de senere års arbejde med at udvise rettidig omhu for de projekter, der betyder noget for et lokalsamfund. For eksempel blev den nye ankomst- og eventplads ved Jyske Bank Boxen i Herning færdig i god tid inden ishockey-VM i 2018 - et rekordår, hvor besøgstallet i messeområdet rundede en mio. mennesker.



Indbydende sideinformation

Bogen er indbydende layoutet med informative og underholdende faktabokse, især for de historieinteresserede. Her kommer vi for eksempel en tur til Grønland, kan få indblik i den jyske hedes historie, får forklaringen på Riber Ret, kan blive klogere på Grevinde Danner Huset, ligesom vi bliver præsenteret de vigtigste årstal siden Københavns brand i 1795, der satte gang i begrebet realkreditten, så folk kunne komme på fode igen.



Turen går til Realdania

Af Jannie Schjødt Kold

Fotos: Astrid Dalum, Claus Bjørn Larsen, Helene Bagger, Carsten Ingemann, Rasmus Hjortshøj, Helene Høyer Mikkelsen, Jens Lindhe m.fl.

180 sider

Politikens Rejsebøger

BREAKING
{{ article.headline }}
0.126