Analyse: Der er tegn på blød landing om moderniseringer

I starten af året var der lynchstemning på Christiansborg. Politikerne rasede især over amerikanske Blackstone, som opkøbte ejendomme og moderniserede dem med kraftige lejehop bagefter.

Ofte udført så aggressivt, at kapitalfonden og den danske samarbejdspartner var storleverandør af dårlig omtale i for eksempel Berlingske og Børsen.

Den berømte dråbe var formentlig, da Blackstone købte hundredvis af lejligheder på Frederiksberg, ejet af en fond med tætte bånd til det konservativt styrede rådhus. Handlen udløste masser af protester og masser af omtale.

Der var valgkamp undervejs, og flere partier kappedes om at varsle skrappe indgreb mod paragraf 5, stk. 2 i boligreguleringsloven - det er her, der åbnes for højere leje efter større moderniseringer. Og statsministerkandidat Mette Frederiksen (S) besøgte, med Ekstra Bladet i hånden, en Blackstone-ramt lejer på Vesterbro.

Den daværende VLAK-regering og et bredt flertal fik nedsat et ekspertudvalg, som her i efteråret skulle barsle med anbefalinger til boligminister Kaare Dybvad Bek (S) og de øvrige politikere.

Sænker værdien
Problemet for andelsforeningerne er, at et indgreb vil sænke værdien af udlejningsejendomme, fordi ejerne får sværere ved at hæve lejeindtægterne. Og andelsejendomme skal værdiansættes som tilsvarende udlejningsejendomme.

Ekspertrapporten blev offentliggjort på en af de sidste dage i oktober, og nu forestår de politiske forhandlinger og beslutninger.

Boligministeren havde tidligere nærmest ikke ytret sig om sagen, men blot henvist til rapporten. Til gengæld udtalte S-boligordfører Henrik Møller i oktober, at paragraf 5.2 ikke skal fjernes - men altså i stedet strammes - og at regeringen går efter en løsning med borgerlige partier. Hvilket formentlig vil resultere i et noget mildere indgreb, end hvis Enhedslisten og SF skulle levere stemmerne.

Senere har flere boligordførere udtalt, at et indgreb hverken må bremse for moderniseringer eller ramme andelsboligforeninger.

Med andre ord et tydeligt billede af et stemningsskift, så der formentlig "kun" kommer et mindre indgreb og i hvert fald ingen ophævelse af den regel, som var så forkætret først på året.

En overordnet forklaring på skiftet er, at politikerne er gået fra valgkamp til hverdag. Ikke mindst socialdemokraterne, som nu sidder med regeringsansvaret.

Fem vigtige grunde
Underliggende er der mindst fem vigtige grunde til, at pilene nu peger i retning mod en blød landing.

1) Det er gået op for politikerne, at et indgreb vil koste pensionsselskaberne - og deres kunder - dyrt. Deres ejendomme vil falde i værdi, og det vil være mindre attraktivt at købe boligejendomme. Mon ikke, at nogle af de mange pensionskasser med bånd til fagbevægelsen har drukket kaffe med regeringslejren og peget på det?

2) Næsten glemt er det, at 5.2 blev indført af Nyrup-regeringen i 1990’erne. Et af formålene var at skabe flere bygge- og håndværkerjob ved at gøre moderniseringer mere tillokkende. Kunne man forestille sig, at 3F og andre byggefagforeninger har påpeget dette over for regeringen? Nok er beskæftigelsen høj, men det kan hurtigt vende i byggeriet, hvor arkitekterne allerede er i gang med at fyre folk.

3) Banker og realkredit vil få store udfordringer, hvis et 5.2-indgreb udløser massive værdifald. Så står de nemlig tilbage med svækket sikkerhed for deres udlån. Bankerne har, efter for eksempel flere hvidvasksager, ikke den store politiske goodwill, men der bliver lyttet til Nationalbanken, som måske har fortalt, hvad den synes om udsigten til svækkede kreditbøger i hele banksektoren.

4) Måske er nogle politikere blevet opmærksomme på, hvad der sker, hvis udlejerne bremser op for moderniseringer. Et muligt udfald er, at en stor del af boligmassen langsomt får ringere standard eller ligefrem forslumrer. Et andet muligt udfald er, som en af Berlingskes seniorjournalister påpegede i en nylig klumme, en tilbagevenden til tiden før 5.2, da statskassen postede milliarder i at renovere boliger.

5) Sidst, men ikke mindst har politikerne fået øjnene op for, at andelsboliger kan blive ramt - hvad ingen har ønsket. En årsag er formentlig, at EjendomDanmark, der blandt andet repræsenterer udlejere, sammen med Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF) i september søsatte en kampagne. Den omfattede blandt andet en rapport fra Copenhagen Economics og en beregner, så andelsbolighavere kan se, hvor stort værditab de kan blive ramt af. Truslen mod andelsboligerne røg pludselig på forsiden af de store aviser, og politikerne stod i kø for at støtte andelsboligerne.

En blid landing
Vi tør godt spå om en noget blidere landing, end der var lagt op til først på året. Og den aktuelle stemning blandt politikerne sammenfattes måske bedst og mest farverigt med disse to citater, i Berlingske og Børsen, fra R-boligordfører Jens Rohde:

"Radikale Venstre kommer ikke til at stemme for et indgreb, der forringer det for andelshaverne eller for den sags skyld i løbet af få år banker boligmassen tilbage til "Huset på Christianshavn" (...) Det er fint, at man gerne vil have billigere boliger, men hvis det betyder lokum i gården, ved jeg ikke lige, hvor attraktivt det er længere."