23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Små byggefirmaer har ringere lånemuligheder

Dansk Byggeri frygter, at skærpede krav til bankerne vil svække lånemuligheder yderligere

Det er sværere for små byggevirksomheder at låne penge.

I en spørgeskemaundersøgelse fra Dansk Byggeri er der en klar sammenhæng mellem virksomhedens størrelse og oplevelsen af, hvor villige pengeinstitutterne er til at åbne tegnebogen.

For eksempel angiver 65 pct. af medlemsvirksomheder med over 100 ansatte, at de har gode lånemuligheder, mens det gælder for under halvdelen af firmaer med 21-50 ansatte og for cirka 30 pct. af virksomhederne med op til en håndfuld ansatte.

- Forskellen mellem store og små virksomheder er overraskende stor, siger erhvervspolitisk direktør Torben Liborius.

Rammer skævt
Dansk Byggeri offentliggør undersøgelsen samtidig med, at statens vagthund på pengemarkedet, Finanstilsynet, har et udkast til en ny vejledning i høring.

Forslaget vil ifølge Dansk Byggeri skærpe kravene til bankernes polstring og dermed forringe lånemulighederne. Særligt for små virksomheder i yderområder.

- Kravet er særligt hæmmende for mindre pengeinstitutter uden for de store byer, der har en overvægt af mindre virksomheder blandt kunderne. Det rammer geografisk skævt og små virksomheder uforholdsmæssigt hårdt, siger Torben Liborius.

Dansk Byggeri opfordrer Finanstilsynet til at ændre udkastet og tage individuelle hensyn til de enkelte bankers situation og risici i stedet for at lægge samme kapitalkrav ned over alle.

Licitationen - Byggeriets Dagblad har været i kontakt med Finanstilsynet, der ikke ønsker at kommentere sager, der er i høring.

Tilsynet henviser dog til et debatindlæg med direktør Jesper Berg som afsender, der blev bragt i Børsen i sidste uge som svar på kritik fra flere organisationer.

Heri afviser direktøren, at den nye vejledning vil skade yderområderne.

"... det er en forudsætning for, at en eventuel ny krise ikke vil ramme uforholdsmæssigt hårdt i yderområderne, at institutterne er tilstrækkeligt polstrede, og at deres risici er opgjort på en retvisende måde. Der forsvandt mange lokale pengeinstitutter under finanskrisen med deraf følgende konsekvenser for deres lokalområder. Det er en vigtig læresætning fra finanskrisen, at undervurdering af risiko aldrig er til gavn for hverken kunder, banker eller samfundet som helhed."

Vejledning er ikke lovgivning
Det bliver desuden understreget, at Finanstilsynet ikke kan indføre nye krav i en vejledning, som organisationer har hævdet.

"En vejledning er ikke en juridisk bindende regulering, og indholdet af en vejledning må ikke gå udover den gældende lovgivning. Vejledningen er tværtimod et forsøg på at skabe større transparens om Finanstilsynets praksis og de konkrete rammer, der ligger i lovgivningen," skriver Jesper Berg.

Den nye vejledning træder i kraft ved årsskiftet, hvis den bliver vedtaget.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.11|instance-web03