23948sdkhjf

Virum Torv får rundkørsel - igen

Trafiksikkerheden skal forbedres ved torvet og de omkringliggende veje

Der er udarbejdet en helhedsplan for bymidten i Virum nord for København, og det indbefatter en omlægning af Virum Torv.

Torvet, der udgør et trafikeret kryds, skal omdannes til en rundkørsel. Igen. For som så mange andre steder i landet, har der været rundkørsel tidligere.

Den ny rundkørsel ved Virum Torv, hævede flader i kørebanen og nye muligheder for at krydse Grønnevej og Frederiksdalsvej skal øge trafiksikkerheden og fremkommeligheden i området.

Større sikkerhed
Ifølge en pressemeddelelse fra Lyngby Taarbæk Kommune føler mange bløde trafikanter sig utrygge, fordi særligt cyklisterne skal placere sig helt anderledes end de ellers er vant til i trafikken.

Kommunen har på baggrund af de mange input fra borgere fået lavet en række droneoptagelser, der viser trafikanternes adfærd i krydset.

Udover selve ombygningen af krydset ved torvet er der også planlagt nye tiltag på Frederiksdalsvej ved stationen, for at øge trafiksikkerheden og gøre det nemmere at komme til stationen. To steder på Frederiksdalsvej - kort før torvet og ved krydsningspunktet fra stationen til Geels Plads - bliver der krydsningspunkter med hævede flader i kørebanen for at skærpe bilisternes opmærksomhed og sænke farten.

Anlægsarbejdet forventes udført i 2021.
Kaptain

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109