74.500 ældre boliger trænger til modernisering

Boligminister Kaare Dybvad (S) hælder mest til en ændring af boligreguleringsloven, der skærper kravene til energistandarder, men han vil ikke udråbe en egentlig favorit blandt de fire hovedmodeller, som ligger i rapporten fra ekspertgruppen om boligreguleringslovens § 5, stk. 2.

Udvalget blev aftalt i februar mellem lejelovspartierne, som omfatter alle partier bortset fra Alternativet og Nye Borgerlige.

Han går straks i gang med at forhandle med forligspartierne og interessenterne. Planen er fremsættelse af lovforslag til februar, som kan vedtages inden sommerferien.

- Det er for lukrativt for udenlandske kapitalfonde at opkøbe private udlejningsejendomme i Danmark og efterfølgende udnytte lovgivningen og hæve huslejepriserne op til et niveau, hvor det er svært for borgere med almindelige indkomster at være med, erklærer Kaare Dybvad.

- Vi ønsker en justering af reglerne, der virker på langt sigt, men det står også klart, at regeringen er fast besluttet på at foretage et politisk indgreb. Vi ønsker ikke, at internationale kapitalfonder bestemmer udviklingen på det danske boligmarked, erklærer Kaare Dybvad.

Der er endnu flere boliger end allerede § 5,2-moderniserede, som indgrebet mod kapitalfondes kortsigtede investeringer skal beskyttes mod.

Cirka 57.000 lejemål udlejes i dag efter boligreguleringslovens § 5, stk. 2 fra 1996, og en af rapportens konklusioner er, at de "gennemgribende forbedrede lejemål" har en husleje, der er 81 pct. højere end de omkostningsbestemte lejemål.

Der moderniseres altså for knap det dobbelte af minimumsbeløbet.

Energirenovering
Yderligere cirka 74.600 udlejningsboliger ifølge rapporten potentiale for gennemgribende forbedringer efter § 5, stk. 2. Heraf er cirka 60 pct. beliggende i København, Frederiksberg, Odense, Århus og Ålborg.

Ingen af ekspertgruppes fire modeller løser samlet de problemer, som Kaare Dybvad ser. Han forestiller sig en blanding og supplerende initiativer, når man når frem til lovforslaget.

- Når vi har mulighed for også at tage hensyn til energistandarder i de gamle boliger, skal vi selvfølgelig bruge den mulighed. Denne paragraf blev lavet i 1996, og der var København og for så vidt også Århus helt andre byer hvad angår den gamle boligmasse. Ambitionen var at få bad og toilet ind i lejlighederne. I dag er det oplagt at prioritere investeringer på en anden måde end toilet, bad og køkken, siger Kaare Dybvad.

Derfor fremhæver han model B med skærpede energistandarder som udgangspunkt for de politiske forhandlinger. Det sker samtidig med forhandlinger om en ny klimalov og en klimahandlingsplan.

Andelsboliger holdes fri
En decideret afskaffelse af § 5,2 sker kun, hvis der sættes noget andet i stedet.

- Det handler om de samlede muligheder for at renovere boliger også i hovedstadsområdet.

Kaare Dybvad forsikrer, at andelsboligerne ikke skal betale for et indgreb mod udenlandske kapitalfondes kortsigtede investeringer i København, men små fald i værdier kan ikke helt udelukkes.

- Andelsboligernes situation er afgørende for forhandlingerne. Vi er ikke interesserede i, at andelsboligerne tager et stort tab, fordi vi løser et andet væsentligt problem.

Han frygter ikke, at ændring af § 5,2 fører til færre investeringer.

- Ekspertgruppen kommer frem til, at man har en forrentning på ca. 13 pct., så der er noget at fire på, slutter Kaare Dybvad.