23948sdkhjf

Entreprenører vinder på udskydelse af skatteregler

Dansk Byggeri glæder sig over regeringens beslutning om at udskyde det nye boligskattesystem med tre år

Tirsdag besluttede regeringen at udskyde nyt boligskattesystem med tre år til 2024 på grund af akutte it-problemer.

- Hvis man kan tale om vindere, så er det de entreprenører, som har projektlejligheder, som står færdig i perioden 2021-2024, siger Lise Nytoft Bergmann, chef-analytiker og boligøkonom i Nordea Kredit til Dagbladet Børsen.

Hun vurderer, at der nu er lidt mindre usikkerhed om en del af projektboligerne. Det skyldes, at man får en skatterabat, hvis man køber en projektbolig, som er færdig før de nye regler træder i kraft. Den deadline er nu rykket til 2014.

- Der er nogle af de byggerier, som er i gang nu, men hvor indflytningsdatoen først er efter 2021, som er den gamle dato for, hvornår man kunne få en skatterabat. Nu er den dato flyttet frem til 2024. Så det kan betyde, at der kommer større efterspørgsel på de boliger, som først er færdige efter 2021, siger Lise Nytoft Bergmann til Børsen.

God beslutning
Dansk Byggeri glæder siger over regeringens beslutning om at udskyde det nye boligskattesystem.

- Vi er enige med regeringen i, at man skal vente med at indføre et nyt system, hvis man ikke er helt sikker på, at det vil fungere. Ejendomsskatterne handler om rammen om store dele af befolkningens hverdag. Og med mindre man kan skabe et system, der sikrer stabile rammer for boligejerne, bør man ikke haste det igennem, siger Dansk Byggeris adm. direktør Lars Storr-Hansen.

Han vurderer, at der nu vil være mere ro om ejendomsvurderingerne.

- På den måde kan købere og sælgere indrette sig på de nye forhold, uden at ejendomsmarkedet går helt i stå, og uden at priserne på boligerne bliver for tilfældige, udtaler Lars Storr-Hansen.

- Nu venter der politikerne en meget hurtigt opgave med at få en bred aftale på plads om eventuelle overgangsregler, der kommer til at gælde frem mod 2024, siger han.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095