Ingeniører fra Cowi, arkitekter fra Rubow Arkitekter og medarbejdere fra entreprenøren NCC deler kontorer på Rådhuspladsen 59 i København, hvor de også deler kantine med bygherren Fsb de næste fire til seks år.
I lokalerne har man travlt med at planlægge og projektere renoveringsopgaver for cirka tre mia. kr. for boligselskabet Fsb, der administrerer mere end 15.000 boliger primært i Storkøbenhavn.
Her sidder den operationelle ledelse af det strategiske partnerskab Fsb Hjem, og de har siden etableringen i marts identificeret og begyndt planlægningen af 46 opgaver.
De opgaver, som er så langt at der er estimeret budgetter, har en forventet anlægssum på cirka 1,6 mia. kr. og udgør cirka halvdelen af værdien på de aftaler, som Fsb Hjem vandt i et udbud i foråret. Første større opgave ventes at blive påbegyndt i februar eller marts.
Strategisk samarbejde
Det langvarige samarbejde mellem virksomhederne og Fsb er et strategisk samarbejde, hvor Fsb forventer, at man opnår en mere effektiv proces uden skiftende samarbejdspartnere og færre tidsplaner og budgetter, der skrider.
Snart lyder startskuddet på milliardrenovering hos Fsb
Der er nu identificeret opgaver for cirka 1,6 mia. kr. til virksomhederne i det strategiske partnerskab Fsb Hjem