IT-kaos udskyder skatteregler for boliger
Den store usikkerhed på boligmarkedet ser ud til at forsætte side om side med kaosset i skattevæsenet, da de nye skatteregler for boliger udskydes med tre år til 2024.
Det skyldes blandt andet, at it-systemerne ikke bliver klar til planlagt tid. Desuden er inddrivelsen af gæld fortsat sønderskudt, og forældelsesfristen udskydes med flere år.
Det viser regeringens eftersyn af skattevæsnet, siger skatteminister Morten Bødskov (S) på et pressemøde onsdag.
- Jeg er overrasket og ærgerlig over omfanget af problemerne. De er meget store, og der er brug for, at vi får løst dem. Jeg håber, at Folketinget i bred enighed kan enes om at løse dem, siger han.
800.000 har betalt for meget
Samtidig udskydes udsendelsen af de nye ejendomsvurderinger fra næste sommer frem til 2022. Det betyder, at en del af dem, der kunne se frem til at få penge tilbage i skat, skal vente længere.
Ifølge tidligere beregninger fra Skatteministeriet anslås det, at omkring 800.000 boligejere har betalt for meget i boligskat siden 2011.
Fra 2020 til 2022 skal de anslået have 14 mia. kr. tilbage.
For en måned siden konkluderede Rigsrevisionen ellers, at der var risiko for, at det nye system for inddrivelse af gæld først er funktionsdygtigt om et år. Men det udskydes altså nu yderligere til 2024.
Regeringen vil afsætte 1,7 mia. kr. allerede i 2020 til yderligere genopretning, og der etableres et uafhængigt it-tilsyn samt en ordning for whistleblowere.
Det skal bidrage til at rette op på det skandaleramte skattevæsen.
Lover nyt og bedre
I eftersynet præsenteres de eksisterende tidsplaner som urealistiske, hvorfor tidsfristerne rykkes inden for gæld og opkrævning.
Det nye gældssystem PSRM blev lavet for at afløse det tidligere EFI-system, som blev skrottet i september 2015.
Aftalen om nye boligskatteregler blev indgået i 2017, men skiftende politikere har siden 2013 lovet et nyt og bedre system. De mange advarsler til skiftende skatteministre går dog endnu længere tilbage.
Den samlede gæld til det offentlige var på 118,2 milliarder kroner ved udgangen af 2018, skrev Rigsrevisionen for nylig.
En del af gælden drejer sig om uberettiget kontanthjælp. Derudover er der blandt andet gæld til daginstitutioner, parkeringsafgifter, licens og bøder til tog og busser.
/ritzau/
