Hvad er vigtigst, når entreprenøren skal i gang med et vejarbejde, der ikke kan undgå at genere trafikken. At trafikanterne kan komme så uhindret frem som overhovedet muligt, eller at vejarbejdernes sikkerhed er optimal?

Det spørgsmål overvejer bygherren formentlig nøje forud for hvert eneste vejarbejde. Men Dansk Byggeris medlemsvirksomheder oplever desværre, at både bygherrer og de projekterende ikke altid tager nok hensyn til arbejdsmiljøet, når de planlægger et vejarbejde. Et alvorligt problem, fordi det i sidste ende kan koste vejarbejdere livet, når sikkerheden ikke er i top.

Derfor opfordrer Dansk Byggeri til, at alle parter i et anlægsarbejde, der påvirker trafikken, taler sammen tidligt i processen. Hvis bygherren, rådgiveren, den projekterende og entreprenøren har en tæt dialog, er det muligt at finde løsninger, der tilgodeser både bilister og vejarbejdere bedst muligt.

I planlægningen af et vejarbejde skal bygherren og den projekterende tage hensyn til sikkerheden for de ansatte, der skal arbejde på vejen. Og når mere end to virksomheder udfører vejarbejdet, har bygherren et ansvar for sikkerheden og arbejdsmiljøet. Rådgiverne og den projekterende skal derfor rådgive bygherren om arbejdsmiljø og tænke udførelsen igennem. Herunder hvad, der er nødvendigt for at skabe et sikkert arbejdsmiljø for vejarbejderne og hvilke informationer, entreprenøren har brug for.

Brud på sikkerhedsreglerne
Man kan beskytte vejarbejderne på forskellige måder alt efter opgaven f.eks. ved at sætte trafikværn og beskyttelsesmoduler op, sørge for at hastigheden bliver sat ned eller simpelt hen spærre vejen af.

Men der er brud på sikkerhedsreglerne. Pladsforholdene kan være for trange, når der skal være plads til materialer, maskiner og til at køre ind og ud af byggepladsen. Og den såkaldte frimeter, der ifølge loven skal etableres mellem byggepladsen og trafikken, kan blive glemt, måske pga. af manglende plads og fordi hensynet til trafikken vejer tungere end hensynet til sikkerheden.

Nogle gange ønsker vi os svenske tilstande i Danmark. I Sverige spærrer de nemlig rask væk en vej eller et spor af ved vejarbejde. Vi er med på, at et spærret vejspor eller en omkørsel vil gøre det sværere for bilisterne at komme frem og kan resultere i klager på de kommunale skriveborde fra frustrerede trafikanter. Dog er ved at ske en udvikling, hvor vi ser flere kommuner vove pelsen, og rent faktisk i større omfang kaster sig ud i at afspærre vejstrækninger i forbindelse med vejarbejde. Og det ser ud til, at det er lykkedes, fordi de har taget utilfredsheden i opløbet med tidlig information om alternative ruter. Samtidig resulterer en lukning af en vejbane i, at vejarbejdet kan gøres hurtigere færdigt. Det er ofte et godt salgsargument over for bilisterne.

Bedre information og tidlig dialog hjælper
Det kan være svært for en virksomhed at stille krav til bygherren og den projekterende om at give den tilstrækkelige plads til vejarbejdet, selv om det i sidste ende drejer sig om menneskeliv. Men med målrettet information til trafikanterne og tidlig dialog mener vi, at det kan løses. De fleste forstår, at mennesker ikke skal udsættes for ulykker eller miste livet, blot fordi de er beskæftiget med vejarbejde. Derfor vil langt de fleste også forstå, at sikkerhed og et godt arbejdsmiljø skal prioriteres højt fra starten.

På Dansk Infrastrukturs Arbejdsmiljødag 24. oktober vender vi problemerne i dialog med kommunerne og håber på, at vi i fællesskab kan finde løsninger, der sikrer et godt arbejdsmiljø. I sidste ende ønsker vi jo alle, at der ikke skal ske ulykker og dødsfald i forbindelse med vejarbejde.

Artiklen er en del af temaet Debat.