Tidligere Spæncom-topchef: Byggeriet halter langt bagefter resten af dansk erhvervsliv

Det kom som en overraskelse for de fleste, da betonelementvirksomheden Spæncom i midten af september meddelte, at svenske Magnus Ström den 1. oktober ville overtage posten som topchef i den franskejede elementproducent.

Et halvt år tidligere havde virksomheden nemlig indsat Stine Egsgaard på posten, men hun fortæller i dag til Licitationen - Byggeriets Dagblad, at ansættelsen i virksomheden hele tiden var ment som en midlertidig opgave.

Ansættelsen gør da heller ikke Stine Egsgaards cv mindre interessant som en af de få kvinder, der har bestredet flere topposter i byggebranchen, uden at det skyldes familiære relationer. Licitationen har derfor udnyttet et hul i den normalt så travle erhvervskvindes kalender til at gøre status over bygge- og anlægsbranchen set fra toppen med en kvindes øjne.

Du har brugt de sidste godt 10 år i forskellige dele af byggebranchen. Hvad har været den mest bemærkelsesværdige udvikling?
- Det er gået op for Danmark, at vi også er et produktionsland. Vi kan ikke alle sammen sidde på et kontor og arbejde kreativt. Men vi kan altså heller ikke være profitable og effektive, hvis ikke vi har fokus på at udvikle kompetencerne i produktionsleddet.

- Hvis du ser, hvor mange du har med lange, videregående uddannelser, er det næsten ingen. Skærer du så økonomidelen med mellemlange fra, er der næsten ingen ting tilbage i byggeriet, siger Stine Egsgaard om et af de emner, der optager hende dybt.

- Det er måske et levn fra gamle dage, hvor man groft sagt tog dem, der ikke kunne læse, fra grundskolen og til erhvervsskolerne. Det dur bare ikke længere. Man skal dyrke diversiteten ved at tage fat i forskellige typer af mennesker. Vi er nødt til at bede samfundet om at anerkende de her uddannelser.

- Hvis vi skal have nogen, der er veluddannede, er vi nødt til at sætte ind allerede i grundskolen. Vi skal gøre op med dogmerne om, at det kun er visse typer af drenge, der kan det her. Det kræver, at vi ser på den kultur, der er i byggeriet og den måde, vi taler til hinanden på. Jeg siger ikke, vi skal sætte os i en pædagogisk rundkreds hver morgen, men vi skal tage en snak om og et opgør med skurvognskulturen og plakaterne med nøgne damer.

Nødvendigt med flere kvinder
Og dermed kommer vi automatisk ind på en anden mærkesag for Stine Egsgaard, der havde en ambition om at fordoble andelen af kvinder i produktionen hos Spæncom, da hun sad i elementproducentens direktørstol.

- Det er blevet bedre, men det går dælme langsomt. Hvis du vil tiltrække begavet arbejdskraft, skal de her ting være i orden. Der er ikke store mængder at rekruttere fra. Men puljen bliver dobbelt så stor, hvis man kan rekruttere fra begge køn i stedet for kun det ene, siger Stine Egsgaard om efterslæb inden for ligestilling, som ikke er lige så stort i andre brancher.

- Jeg tror ikke, at forholdet til kvinder har ændret sig nævneværdigt i byggeriet. Det har det i industrien, hvor medicinalbranchen for eksempel har flere kemiuddannede kvinder. Byggeriet er stadig præget af, man har flere ejerledede virksomheder. Det kan give en vis træghed, fordi man - mere eller mindre ubevidst - ender med at ansætte dem, der ligner en selv.

Bestyrelser skal irritere
Trægheden rammer dog ikke kun kvindernes muligheder i byggebranchen. Faktisk rammer den først og fremmest virksomhederne selv, mener Stine Egsgaard, som har knap 30 forskellige bestyrelsesposter på sit cv fra en erhvervskarriere, der for alvor tog fart i slutningen af 1990’erne med en udnævnelse til direktør for industrivirksomhederne Ginge-Kerr Danmark, Dansk Hustelefon Selskab og Kidde Danmark.