REGION SYDDANMARK
LANDERUPGAARD
Solcelleanlæg
Vejle Kommune har modtaget en ansøgning om etablering af et solcelleanlæg. Solcelleanlæg er på i alt 300 ha, hvoraf de 25 ha er placeret i Vejle Kommune, og resten er i Kolding Kommune, bilag 1-3. Anlægget er delt op på 3 delområder, der ligger inden for en radius af 7 km fra Energinets transformerstation ved Landerupgaard, som skal aftage strømmen. Delområde 1 på ca. 110 ha ligger mellem Øster Starup og Viuf, hvoraf de 25 ha ligger i Vejle Kommune. Det samlede anlæg forventes at kunne producere 200 mio. kWh årligt, hvilket svarer til ca. 50.000 enfamiliehuses elforbrug.
I ansøgningen begrundes placeringen af solcelleanlæggets delområder med nærheden til transformerstationen ved Landerupgaard, og de konkrete arealer afspejler resultatet af en screening af de potentielle arealer, samt de aftaler, som man har kunnet indgå med interesserede lodsejere, bilag 4. Der skal i givet fald trækkes kabler fra solcelleanlægget hen til transformerstationen.
Hvis anlægget skal etableres, vil det kræve udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan, som kan laves i fællesskab med Kolding Kommune.
Teknisk Udvalg vurderer umiddelbart at projektet vil kunne anbefales under forudsætning af at kommunens principper opfyldes for så vidt angår den del af projektet der ligger i Vejle kommune og at projektet også bliver realiseret i delområde 1 i Kolding kommune.
VEJLE
Udvidelse af Ring 2
Byrådet i Vejle Kommune vedtog 16. januar 2019, i sag nr. 7, at igangsætte en skitseprojektering af udvidelse af Ring 2 ved Damhaven.
I henhold til Mobilitetsplan 2018-2030 - et visionskatalog skal Ring 2 styrkes og fremkommeligheden øges. Damhaven skal gøres 4-sporet (2 spor i hver retning). Damhaven er en statsvej og administreres af Vejdirektoratet. Forvaltningen har været i dialog med Vejdirektoratet omkring udvidelse til 4 spor samt signalregulering af Damhaven ved Regionen. Der er opnået en tidsbegrænset aftale om projektet.
Skitseprojekteringen pågår i øjeblikket.
Nye anlægsopgaver på vej
Læs i dag om nye anlægsprojekter i Vejle og i Landerupgaard