REGION MIDTJYLLAND
Aarhus
Vejforbindelse
Der har i kommuneplanen siden 2009 været reserveret areal til en vejforbindelse mellem Viborgvej og Paludan-Müllers Vej. Nye trafikmodelberegninger viser, at vejforbindelsen med fordel kan forlænges, så der sker en kobling mellem Viborgvej og Søftenvej. Vejforbindelsen vil styrke mobiliteten i området, herunder forbedre trafikbetjeningen af erhvervsområdet i Business Park Skejby og Agro Food Park.
Etableringen af vejen mellem Viborgvej og Paludan-Müllers Vej har været set som en forudsætning for fremtidig byudvikling ved Tilst og Brendstrup. Med udgangspunkt i byens betydelige vækst og efterspørgslen efter områder til byudvikling foreslås det at igangsætte planlægning for arealerne omkring Marienlystvej med henblik på fremtidig byudvikling.
Det foreslås, at nettoprovenuet fra salget af kommunalt ejede arealer i området reserveres til finansiering af vejforbindelsen.
Aarhus Byråd godkender, at der sættes gang i projektet og at der udbydes kommunale grunde til finansiering.
REGION SYDDANMARK
NYBØL
Regnvandsbassin
Sønderborg Forsyning ønsker at etablere et regnvandsbassin i Nybøl til forsinkelse af regnvand fra, blandt andet, et nyt boligområde ved Påkjær Vænge.
Regnvandsbassinet skal etableres på matrikel nr. 683, Nybøl ejerlav, Nybøl, som er ejet af Sønderborg Kommune. Arealet ligger syd-øst for det nye boligområde og er omfattet af eksisterende lokalplan nr. 28 for et boligområde i Nybøl. Arealet ligger i et delområde, som er udlagt til rekreativt areal til idrætsfaciliteter i form af bueskydningsbane, boldbaner og eventuelt atletikbane.
Området er omfattet af kommuneplanramme 5.2.006.B og forvaltningen vurderer, at regnvandsbassinet er i overensstemmelse med rammen. Derimod vil et regnvandsbassin være i strid med anvendelsesbestemmelserne i den eksisterende lokalplan. Forvaltningen har derfor udarbejdet et tillæg til lokalplanen.
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler lokalplantillægget. Byrådet har beslutningskompetencen.
Nye anlægsopgaver på vej
Læs i dag om nye anlægsprojekter i Aarhus og i Nybøl