Byggeriet mangler de rette rammevilkår for at bygge bæredygtigt
Verdens største udfordring er klimaforandringerne, og byggebranchen bærer et kæmpe ansvar for at gå forrest og nedbringe CO2-udledningen.
Vi er i gang med processen, og den verserende debat om boligpolitikken viser, hvor engageret branchen er i at finde løsninger. Men vi kan ikke gøre det alene.
Vi har brug for politikernes hjælp til at sætte yderligere skub i udviklingen. Derfor piner det mig, at vi til trods for branchens adskillige gode forslag stadig ikke ser politisk handling. Vi er i en historisk situation, hvor hele branchen kalder på engagement og regulering.
Byggebranchen står for 40 pct. af verdens CO2-udledning, hvor halvdelen af udledningen kommer fra konstruktionen af bygninger og den anden halvdel kommer fra driften af bygningerne.
Byggebranchen er altså uundgåelig, såfremt vi skal imødekomme regeringens ambitiøse klimamål og reducere vores CO2-udledning med 70 pct. i 2030.
Byggebranchen integrerer i disse dage tiltag og guidelines, så sektoren kan reducere sit CO2-aftryk. For eksempel er et branchesamarbejde bestående af Danske Byggecentre og Dansk byggeri med støtte fra GI udmøntet i projektet "Vælg bæredygtigt".
Det fungerer som et opslagsværk for håndværkere, der ønsker at bygge mere bæredygtigt. Dertil kan det nævnes, at byggebranchen har foreslået at indføre et loft på CO2-aftryk for nybyggerier, øget fokus på energieffektivisering og efterspurgt mere forskning i klimavenlige byggematerialer.
Bedre rammevilkår
I byggebranchen vil vi utroligt gerne bygge bæredygtigt, men vi mangler de rette rammevilkår, før vi kan nå i mål.
Vi opfordrer til, at man fra politisk side indfører et klimabudget for bygninger og byggerier. Klimabudgettet skal danne grundlag for myndighedsgodkendelsen ved opførelse af bygninger og større renoveringer. Klimabudgettet skal indgå i en bæredygtighedsklasse med de øvrige aspekter for bæredygtighed. Det skal sikre en balanceret helhed imellem miljø, økonomi og sociale aspekter.
Klimabudgettet skal synliggøre byggeriets/bygningens miljøpåvirkninger og skabe grundlag for at reducere miljøpåvirkningerne.
Derfor skal klimabudgettet indeholde krav til CO2-udledning pr. kvm pr. år i bygningens levetid. Kravet skal baseres på en livcyklusvurdering (LCA) og totaløkonomi og levetidsomkostninger (LCC) af byggeriet/bygningen.
Balanceret helhed
Et branchesamarbejde bestående af NCC, FRI og Danske Byggecentre har i forbindelse med forslaget "Frivillig bæredygtighedsklasse i Bygningsreglementet" udarbejdet en tidsplan, der sætter en håndgribelig og ambitiøs kurs for byggeriet i Danmark. Forslaget skal sikre en balanceret helhed i forhold til bygningernes belastning af miljøet (LCA) og den samlede økonomi (LCC).
I 2020 skal forslaget "Frivillig bæredygtighedsklasse i Bygningsreglementet" implementeres på frivillig basis.
I 2022 skal der indføres krav i bygningsreglementet til en bæredygtighedsklasse med grænseværdier for bygningens klimaaftryk.
I 2025 skal kravene til bæredygtige bygninger skærpes herunder også grænseværdien til bygningens klimaaftryk.
I sektoren ved vi, at vi bærer et stort ansvar, og at vi i fremtiden skal accelerere vores indsats i kampen om at reducere vores klimaaftryk og levere på vores del af samfundskontrakten, men vi har behov for de rette rammevilkår.
Rammevilkår der i dag er implementeret i lande, som vi normalt sammenligner os med og som sætter os bagud i udviklingskapløbet og klimakampen.
Derfor opfordrer vi regeringen til, at imødekomme den frivillige bæredygtighedsklasse i bygningsreglementet i 2020 og gøre det obligatorisk i 2022. Ikke kun fordi det er det rigtige at gøre, men også så vi kan løfte vores del af den ambitiøse grønne klimaplan.
Artiklen er en del af temaet Debat.
