23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Bedre samarbejder skal løfte indtjeningen yderligere

På et år har TL Byg i Aalborg firedoblet indtjeningen. Virksomheden sigter mod overskud

Står det til topchef Peter Boltau, så er TL Byg fra Aalborg ikke færdige med at vækste bundlinjen. Det på trods af, at indtjeningen er firedoblet i det seneste regnskabsår.

- Det er svært at øge bundlinjen yderligere, da vi er et presset marked. Men jeg tror på, at der er mere at hente ved at samarbejde bedre med underentreprenører og leverandører, siger adm. direktør Peter Boltau, Tl Byg.

Virksomheden har det seneste års tid hentet store gevinster på it og omstruktureringer.

- Helt konkret har vi organiseret os bedre i forhold til opgaverne og digitaliseret.

Peter Boltau fortæller, at Tl Byg vil invitere underentreprenører og leverandører til møder, hvor man skal drøfte et bedre samarbejde.

- Vi kunne eksempelvis gå sammen om at byde på projekter og drive dem sammen, siger Peter Boltau.

Gøre det rette
Han fortæller, at TL Byg ikke nødvendigvis skal øge omsætningen trods en fin ordrebog.

- Vi skal i stedet fokusere på at gøre det rette på længere sigt.

Det betyder også, at TL Byg kommer til at fokusere mere på bæredygtighed.

Det skal blandt andet ske gennem implementering af FN’s verdensmål i flere af entreprenørvirksomhedens forretningsgange.

- Det forpligter at være en virksomhed af vores størrelse, og det er i vores øjne afgørende, at virksomheder i byggebranchen tager et ansvar og interesserer sig for, hvordan man kan arbejde strategisk med verdensmålene for en mere bæredygtig udvikling. Det gælder både bæredygtig drift på byggepladsen, men også ansvarsfuld leverandørstyring, rekruttering og grønne omstillingsprocesser, siger Peter Boltau.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.142