23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

LICITATIONEN MENER: Finanslov med fokus på erhvervslivet, tak!

Forhandlingerne om en ny finanslov er så småt gået i gang. De første såkaldte sættemøder, hvor regeringen møder de forskellige partier, tegner allerede nu et billede af en finanslov, som stritter i alle retninger.

Sådan er det ofte med den første finanslov efter et regeringsskifte. Her skal de mange valgløfter veksles til konkret handling og det sker selvfølgelig ikke uden sværdslag og benspænd.

Der er mange politiske kæpheste i spil. Desværre ser det lige nu ud til, at der ikke er nogle partier, der for alvor har sadlet den hest, som skal trække væksten i dansk erhvervsliv. Selvom man skal være varsom med at simplificere tingene alt for meget, så må det være indlysende for de fleste, at et sundt arbejdsmarked med sunde virksomheder er med til at holde hjulene i gang.

Når der er fuld beskæftigelse, eller noget der ligner, så er der forholdsvis god stabilitet og balance i samfundet - både økonomisk og socialt.

Så helt banalt: Ved at fokusere på erhvervslivet og beskæftigelsen kan politikerne sikre væksten og dermed de indtægter, som staten skal bruge for at sikre velfærden

Derfor skal politikerne først og fremmest frembringe en finanslov, som kan fastholde væksten.

Der skal også være plads til skæve, politiske kæpheste i den nye finanslov - men de skal først trækkes ud af stalden, når fundamentet for vækst og velfærd er på plads.

Lederen Se tema
BREAKING
{{ article.headline }}
0.078