Arkil: Forhåbentlig giver det flere vejprojekter

Transport- og Boligministeriet har fået tilladelse til at sænke budgetreserven på nye vejprojekter fra 30 pct. til 15 pct., da projekterne ofte bliver færdiggjort til langt under totaludgiften.



Det betyder alt andet lige, at staten skal have færre penge op af lommen, når der skal bygges nye veje.



Forhåbentlig betyder det, at der er plads til flere vejprojekter i fremtiden, lyder det fra adm. direktør Jesper Arkil fra Arkil-koncernen.



- Det (lavere reserve,red.) må tolkes som en sejr for præcisionen i gennemførelsen af vejprojekter. Og eftersom der er meget få eksempler på, at reserven kommer i brug, håber jeg, at politikerne tør budgettere med flere vejprojekter, nu hvor sikkerheden for, at det bliver afleveret til den forventede pris, er høj, siger han, der også er formand for foreningen Dansk Infrastruktur.



Kan frigøre store beløb

Emnet er aktuelt i øjeblikket, da regereringen har varslet, at den vil fremlægge en samlet infrastrukturplan for årene 2021-2030, hvor transportminister Benny Engelbrecht (S) allerede har nævnt, at der nok skal blive plads til vejprojekter.



I kroner og øre kan den lavere reserve betyde en del.



Anlægget af Silkeborg-motorvejen er et af de største vejprojekter i dette årti. Samtlige etaper, der stod færdige og blev indviet i 2017, var budgetteret til cirka 5,3 mia. kr., men politikerne skulle finde små 6,9 mia. kr. for at have den nødvendige reserve på 30 pct. i beslutningsforslaget. Med det nye reserveniveau på 15 pct. havde det været tilstrækkeligt med omkring 6,1 mia. kr.



Styrker planlægning

I den seneste investeringsplan på området, Infrastrukturfonden fra 2009, var der indlagt en ordning, så midler fra reserver, som ikke kom i brug, blev sendt tilbage i en pulje til nye vejprojekter.



Dermed bliver der altså ikke nødvendigvis plads til flere vejprojekter i sidste ende.



Det har Licitationen - Byggeriets Dagblad spurgt trafikforsker Mogens Fosgerau fra DTU om. Han vurderer, at der alligevel er fordele ved reserven på 15 pct., såfremt den er korrekt.



- Hvis vi antager, at de 15 pct. er den rigtige vurdering, så får man et mere retvisende billede af, hvad vejprojekter koster. Det gør det nemmere at planlægge og bestemme, hvilke projekter der skal laves hvornår. I første omgang betyder det også, at man kan få flere projekter for de samme penge. Hvis reservekravet er for højt sat, er det midler, som i en periode er låst, siger han.



Det er også værd at nævne, at puljen i Infrastrukturfonden med reserverester er på fire mia. kr., men daværende finansminister Kristian Jensen (V) valgte at indefryse midlerne af hensyn til økonomien.