23948sdkhjf

Gratis svømmetur efter to års arbejde

Gentofte-entreprenør færdig med svømmehal på Amager

Det var med pomp og pragt, at Dragør Svømmehal blev indviet op til weekenden. Der var musikalsk indslag, taler og en svømmeklub, der stod klar til at springe i vandet. Og ikke nok med det. Der var gratis adgang til en prøvetur i det blå vand. 

Et par hundrede gæster var mødt op for at tage del i indvielsen fredag eftermiddag den 27. september 2019. Det skriver Dragør kommune om arrangementet.

Den nye svømmehal er udført af i totalentreprise af J. S. Sten & Stål med Nøhr & Sigsgaard og Hundsbæk & Henriksen som henholdsvis arkitekt og rådgivende ingeniør.

Dragør kommune indgik aftale J.S. Sten & Stål med i marts 2017. Entreprenøren fra Gentofte oplyste dengang, at totalentreprisen blev vundet med en pris på 60 mio. kr. Anlægsbudgettet for den nyopførte svømmehal var samlet 65 mio. kr. 

Nybyggeriet omfatter 2.000 kvm nybyggeri, som er opført i tilknytning til den eksisterende Hollænderhal i Dragør. Svømmehallen har et 25 meter konkurrencebassin med 1 meter - og 3 meter vipper, et øvebassin på 80 kvm samt et 50 kvm stort varmtvandsbassin. Hertil kommer 800 kvm kælder samt en ny foyer, der skal binde svømmehal, sportshal og øvrige faciliteter sammen. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172