23948sdkhjf

100 procent digitalt byggeri står klar til forskere

DTUs Bygning 310 er opført som et fuldt ud digitalt projekt - med en ny samarbejdsmodel uden byggeriets sædvanlige hierarki

Under DTU’s nye Bygning 310 står en granitsten på 3,5 ton. Den skal bære en af verdens mest avancerede røntgenkanoner.

Stenen er et billede på, hvordan alle tandhjul i byggeriet af forskerhuset skulle passe præcist ind i hinanden.



Forskerne skulle involveres på et tidligt tidspunkt, for stenen er så stor og tung, at den skulle løftes ind på et meget tidligt stadie af byggeriet. Hvorefter rummet med de metertykke og strålingssikrede vægge, og selve bygningen, blev opført rundt omkring den.

- Det viser noget om vigtigheden af samarbejde hele vejen rundt. At brugerne også skulle gøre sig klart, hvad det var for udstyr, de skulle benytte, endnu før huset stod færdigt, siger projektleder i DTU Bygherre, Nicolai Brogaard Bredal Jørgensen.

Han har de seneste år omgivet sig med nogle af byggebranchens tunge drenge, Moe Rådgivende Ingeniører og entreprenørvirksomheden MT Højgaard.

Sammen med en stab fra Christensen & Co. Arkitekter har de netop afleveret den 9.500 kvm forskningsbygning til DTU.

Læs også: Skyder konkurrence i gang: Omdanner p-plads til levende universitetstorv


Et teknisk avanceret byggeri i den installationstunge klasse; og en af de første store byggesager, der er gennemført som et fuldt ud digitalt byggeri - både under projektering og ikke mindst udførelse.

- Jeg har været projektleder i 19 år og har aldrig haft et projekt som dette. Selv om der har gået 150 mand på byggepladsen, har der været ro. Og der var tid til at bygge. Og fandt de en fejl på den digitale model, som de læser på iPad’en, røg det i realtid videre til dem, der hurtigt kan tage beslutninger, siger han til Arkbyg.

Beregn følgerne for brugerne
Den digitale kommunikation har været bindeleddet mellem rådgivere, entreprenør, bygherre og brugere.

Bygning 310 på DTU

Bygherre : Danmarks Tekniske Universitet
Arkitekter : Christensen & Co. Arkitekter A/S
Ingeniør : Moe A/S
Hovedentreprenør : MT Højgaard A/S
Landskabsarkitekt : GHB Landskabsarkitekter A/S
Budget : 270 mio. kroner
Størrelse : 9.500 kvm.
Indviet : september 2019

Bygning 310, som projektet på DTU’s Lyngby Campus kaldes, skal understøtte forskningen på de tre institutter DTU Energi, DTU Fysik og DTU Compute.

Byggeri indeholder forsknings- og laboratoriefaciliteter i verdensklasse, og er opført i seks etager plus kælder. Det rejser sig på en stueetage af store glaspartier for at skabe et åbent og imødekommende ankomstområde.

Fleksibilitet og 100 procents digitalt overblik har været nøgleord for byggeriet. Huset indrettes fleksibelt, med henblik på at imødekomme, at behovene i en forskningsafdeling hurtigt kan ændre sig.

- Når man har et højt digitalt niveau, kan man se konsekvenserne for de kommende brugere med det samme. Og man undgår, at der pludselig er en væg, der rammer et vindue. Men selvfølgelig kræver det mange tilpasninger, siger Michael Larsen, der er partner og projektleder i Christensen & Co Arkitekter:

- På et tidspunkt fandt vi under projektering ud af, at huset skulle spejlvendes. Men når der er så mange informationer i en digital model, så trykker man ikke bare på "mirror", siger han, mens han viser rundt i det højloftede lokaler, hvor de kommende brugere er i fuld gang med at flytte ind.

Læs også: Uddannelsesinstitution udskriver konkurrence om omdannelse af torv


Afsættet for DTU-byggeriet, der er præget af godt lysindfald og en god akustik, er en ny samarbejdsmodel og et krav fra bygherre om at arbejde 100 procent digitalt.

- Projektet er afleveret uden fejl og mangler, og er et eksempel på, at når vi sætter os sammen fra dag ét i et fælles projektkontor og arbejder digitalt i en åben informationsmodel, så får vi udtænkt og indarbejdet de løsninger, der er bedst for byggeriet, siger Kim Petersson, der er projektdirektør i MT Højgaard.

Optimering i planlægningen
I løbet af projekteringsfasen blev entreprenørerne løbende involveret, så deres viden kunne tilføres projektet.

Det gælder både MT Højgaards egne afdelinger, som råhus-, anlægs- og tømrerdivisioner. Og de eksterne underentreprenører, der har arbejdet med facade, ventilation, el og (helt i forskerbygningens ånd) mange forskellige gasarter, som brugerne skal arbejde med.

Læs også: Danske sommerhuse skal fungere som kæmpe batterier


- De har alle været en del af projekteringsfasen og har medvirket til mere ro i byggefasen. Mange af de optimeringer, der normalt sker i en senere fase, er kommet under planlægningen, siger Kim Petersson.

Om projektet, som de medvirkende kalder "et klasseeksempel på, hvordan man kan skabe resultater" ved at have en detaljeret BIM-model, siger projektchef fra totalrådgiveren Moe, Erik Krøll:

- Hvor man tit bliver nødt til at skære en masse huller efterfølgende, især i et hus med mange tekniske installationer, var det knap nok nødvendigt her. Det beviser at projekteringsfolkene nu kan arbejde under de betingelser, som en råhusmand normalt har, siger Erik Krøll, der har svært ved at skjule sin begejstring over det - helt bogstaveligt - solide byggeri:

- Vi har betondæk på en meters tykkelse, som yderligere står på en 2,5 meter tyk sandpude, fordi vi skal undgå vibrationer. Der er fintfølende instrumenter i bygningen.

Læs også: Scandi Byg vinder største enkeltordre til dato


Meget usædvanligt projekt
At arbejde digitalt giver både muligheder for at indarbejde ændringer hurtigt, men alligevel nøje overveje forskellige løsninger, under streger Moe-projektchefen.

- For eksempel om vinduerne skulle sidde forskudt. Men først og sidst skulle vi vise, at vi forstod forskningsverdenen, hvor der er behov for fleksible rum, når der bliver behov for noget nyt.

- Bygningen lever op til både vores, bygherrens og brugernes forventninger, fordi det fra starten var vores fælles succeskriterier, siger projektleder Michael Larsen.

Og som DTU’s projektleder Nicolai Bredal Jørgensen tilføjer:

- Det er meget usædvanligt vi her på DTU laver forskudte arbejder for små 50 mio. kr., inden den egentlige hovedentreprisekontrakt skrives under. Men det gjorde vi her, da den nye samarbejdsform giver mulighed for det, og at vi blandt andet kunne se fordelene i den "på papiret" ekstra byggetid. ///

Artiklen er en del af temaet arkbyg.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Redaktionen anbefaler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.219