23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Midtjysk entreprenør tjener mere end forventet

Næste år bliver også godt, lyder det fra Kaj Bech A/S i Holstebro

Omsætningen steg med 20 pct., og overskuddet overgik ambitionerne i entreprenørvirksomheden Kaj Bech i Holstebro.

- Aktivitetsniveauet er som forventet steget, men vi er lykkedes bedre med at tjene penge på opgaverne end sidste år, siger adm. direktør og medejer Anders Bech.

Virksomheden havde sigtet efter et resultat før skat på 5 til 8 mio. kr. før skat men lukkede bøgerne med et overskud før skat på 10,8 mio. kr.

- Vi er tilfredse med resultatet. Alle afdelinger har leveret til regnskabet, og vi har haft en god ordrebeholdning hele året, siger Holstebro-direktøren.

God ordrebeholdning
Virksomheden oplyser ikke omsætningen, men Anders Bech fortæller, at afdelingen Park og Vej udgør 1/3 af omsætningen.

Bygge og Anlæg udgør de resterende 2/3. Afdelingen Park og Vej udspringer af, at firmaet i år 2000 overtog alle Holstebro Kommunes park- og vejaktiviteter, og man har siden bygget en afdeling op omkring denne kontrakt.

Og udsigterne for indenværende regnskabsår 2019/20 er gode. Anders Bech forventer, at året ender på samme niveau som det netop afsluttede år.

- Vi har en god ordrebeholdning, så det ser fornuftigt ud. Men der sker også en masse i markedet, så det er svært at spå længere ud i fremtiden. Vi følger udviklingen meget tæt.

Renovering af broer
Virksomheden udfører mange forskellige typer byggeopgaver, men har også specialiseret sig i broer og havnearbejde.

- Vi laver alle mulige former for broer. Det er eksempelvis motorvejsbroer, men også træbroer til cykel- og gangstier. Der er ikke så mange nye broer i øjeblikket, men renoveringerne følger sin egen cyklus.

Havne fylder også en del, og virksomheden har netop afsluttet en renovering af Stauning Fiskeri- og Lystbådehavn. Derudover har Kaj Bech også udført opgaver i Thyborøn og Hvide Sande.

Direkte adspurgt om de mest interessante vækstområder nævner Anders Bech naturgenopretning. - Det bliver der mere af. Det kan være åer, vandløb, søer og skove. Kaj Bech A/S er en del af koncernen Kaj Bech Holding A/S, som ud over byggevirksomhed udlejer ejendomme.

Anders Bech er søn af stifter Kaj Bech og hovedaktionær i koncernen. Tredje generation i Bech-Familien er kørt i stilling til at overtage virksomheden inden for to til tre år.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.167|instance-web01