23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nyt om navne

I dag nyheder fra Ase og Arkil

Ase

Helle Schalek, juridisk konsulent i Ase, fylder 50 år søndag 22. september. Helle er uddannet cand. jur. I 2001 kom hun til Ase, hvor hun arbejder med juridisk rådgivning samt digitalisering af processer inden for a-kasselovgivningen. 



Henrik Dilsø, forsikringskonsulent, fylder 50 år mandag 23. september. Henrik har i 24 år arbejdet i a-kassen Ase efter at være uddannet kontorfunktionær i Fjerdesø/Codan Forsikring. I Ase kommer Henrik Dilsø vidt omkring på dagpengeområdet og behandler blandt andet sager om arbejdsophør/karantæne og ansøgninger om dagpenge samt efterregulering.



Arkil

Thomas Enslev, diplomingeniør og HD i ledelse, er udnævnt til afdelingschef for spuns og kombinationsprojekter i Arkil Fundering A/S.



Thomas Enslev vil fremover være ansvarlig for spunsaktiviteter og kombinationsprojekter.



Thomas startede i 2010 som entrepriseleder i Arkil Asfalt. I 2014 blev han ansat som entrepriseleder hos Arkil Fundering A/S i rammeafdelingen. I 2016 blev han projektchef samme sted, senere souschef.



Mads Raunskov, 43 år, er udnævnt til ny afdelingschef for pæleramning i Arkil Fundering A/S.



Mads Raunskov vil fremadrettet være ansvarlig for ramning af jernbeton JBT-pæle, med fortsat fokus på at udvikle såvel organisation og markedsposition i såvel Danmark som det nordlige Tyskland.



Samtidig vil Mads også have ansvaret for Arkils aktiviteter indenfor tunnelering i Danmark.



Mads Raunskov kommer i høj grad også til at fungere som bindeled mellem Arkil Fundering A/S og Arkils Fundering A/S’s tyske filial Arkil Specialtiefbau.



Mads Raunskov er uddannet eksportingeniør i 2004 og bygningsingeniør 2005, og har været ansat hos Arkil Fundering i 11 år. Siden 2012 har han været projektchef.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125