23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Mange maskintimer løfter regnskabet hos østjysk nedriver

P. Olesen & Sønner er bedst i nedriverbranchen til at tjene penge, fremgår det af ny analyse

Horsens-virksomheden P. Olesen og Sønner A/S gør det lidt bedre end konkurrenterne, hvis man udelukkende måler på de tilgængelig økonomiske nøgletal.

Fra 2016/17 til 2017/18 øger selskabet årets resultat før skat til 34,9 mio. kr. fra 14,0 mio. kr. I samme periode øges omsætningen fra 321,7 mio. kr. til 385,2 mio. kr.

Overskuddet før skat øges altså med 21 mio. kr. Det betyder, at selskabet løfter overskudsgraden fra 5,1 pct. til 9,6 mio. kr.

Fremgangen skal ses i lyset af, at indtjeningen i nedriverbranchen er stagneret, hvis man ser bort fra P. Olesen & Sønners resultat.

Forklaringen er relativ simpel:

- Vi har en lidt anden fordeling mellem maskin- og mandetimer end de foregående år. Der var flere maskintunge timer, og der er generelt et højere dækningsbidrag på sager med mange maskintimer. siger Flemming Blaabjerg, der er økonomichef i P. Olesen og Sønner.

Har peaket
Det er ikke mindst på opgaver med totalnedbrydning, hvor mixet falder ud til fordel for mange maskintimer for P. Olesen & Sønner.

Selskabet er et stykke forbi 2017/18 regnskabet, og har allerede lagt sidste hånd på regnskabet for 2018/19. Tallene er dog ikke offentliggjort endnu via CVR, men de er med yderligere fremgang for P. Olesen & Sønner, oplyser Flemming Blaabjerg.

- Tingene er gået vores vej i det forgangne regnskabsår. Mit bud er, at det er noget af det bedste vi kan præstere. Det er nok ikke noget vi kan gentage. Realistisk set vil overskudsgraden og omsætningen være lavere i indeværende regnskabsår.

Fremgang i øst
Han fortæller, at virksomheden endnu ikke kan mærke en nedgang i markedet.

- Der rumles lidt rundt omkring og vi kan se og høre forskellige indikatorer. Vi har blandt andet bemærket nye leje byggerier, der ikke er fuldtegnede. Det signalerer, at alt ikke går som tidligere.

Fremgangen målt på omsætning i 2017/18 regnskabet forklares med en geografisk ekspansion. - Det østlige Danmark har vejet mere end tidligere, siger Flemming Blaabjerg.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.175