Rentefesten bliver ved og ved

- Vi har handelskrig mellem USA og Kina, vi har risiko for et hårdt Brexit, vi har uro i Den Persiske Golf, vi har et Tyskland i teknisk recession (med fald i bruttonationalproduktet, red.), og vi har politisk ustabilitet i Italien, som snart er EU’s tredjestørste økonomi. Alt det gør investorerne nervøse.

Sådan opsummerer Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom og chefanalytiker i Nordea Kredit, baggrunden for, at renten hen over sommeren har bevæget sig yderligere nedad.

Ængstelige investorer har flokkedes om at købe obligationer, der sikrer dem et beskedent, men dog stabilt afkast, og det har sendt kurserne opad.

Kursstigningerne har gjort det billigere at låne, at det har fået titusindvis af boligejere og en god del andelsforeninger til at lægge ret nye fastforrentede lån med 2,5 og 2 procent i rente om til de 1 procent-lån, som blev lanceret tidligere i år.

- Med omlægninger for 186 mia. kr. blev det den største konverteringsbølge nogensinde. I 2005 blev lån for 127 milliarder lagt om, typisk fra 6 procent til 4 procent, og i 2003 blev der omlagt lån for 122 milliarder, dengang normalt fra 7 procent til 5 procent, fortæller Lise Nytoft Bergmann.

Nyt nøk ned
Fristen for at lægge lån om ved udgangen af tredje kvartal var 31. juli, og det er måske glippet i en del andelsforeninger at få drøftet, om det var en god idé.

Imens er renten imidlertid fortsat yderligere ned, og i august fik realkreditselskaberne for første gang 30-årige lån med en rente på blot 0,5 procent på hylderne.

- Dem, der har siddet lidt på hænderne eller blot holdt sommerferie, har fået en endnu bedre mulighed for at lægge lån om ved næste opsigelsesfrist 31. oktober, konstaterer Lise Nytoft Bergmann.

Ved udgangen af august lå kursen på 0,5 procent-lån med 30 års løbetid på godt 98 - altså med et meget begrænset kurstab. For afdragsfrie lån var kursen lidt over 97, og de lån kan især være interessante for andelsforeninger med begrænset gæld.

Ifølge Nordea-økonomen har andelsforeninger været lige så opmærksomme på rentedykkene som private boligejere, og samme billede ser Jyske Realkredit, det tidligere BRFkredit.

- Generelt har andelsboligforeninger fokus på omlægninger, og op til 31. juli lagde omkring 50 foreninger lån om hos os, og der kommer flere til ved den kommende termin (med frist 31. oktober, red.), siger Mikkel Høegh, afdelingsdirektør og boligøkonom.

"Gratis" forbedringer
I Mikkel Høeghs optik kan der være tale om "gedigne besparelser" for andelsforeninger, og en del foreninger har valgt samtidig at lægge lån om fra variabel til fast rente. Derved bliver andelshaverne beskyttet mod rentestigninger i lånets løbetid.

Andelsforeninger har normalt meget større lån end familier med ejerbolig og vil normalt have bedre muligheder for at udnytte udsving i renten og lægge lån om.

En del af omkostningerne ved at omlægge lån er nemlig faste uanset størrelsen, og dermed bliver nogle af udgifterne fordelt ud på et væsentligt større lån.

Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF) opfordrer jævnligt bestyrelserne i medlemsforeningerne til at vurdere, om låneomlægninger kan være relevante. Gerne i sammenhæng med ekstra lån til renovering og større opgaver med vedligehold, så foreningerne inden for stort set samme ydelse kan få forbedret ejendommen. På den måde kan foreninger udnytte en faldende rente til at få gennemført stort set gratis renoveringer og forbedringer.

Og måske skal mangen en andelsforening snart se på låneomlægninger igen, for den internationale usikkerhed og uro med fortsatte rentefald har fået de danske realkreditselskaber til at tale om muligheden for at indføre lån med blot 0,25 procent eller ligefrem 0 procent i rente.