23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra 360 North, Lemvig-Müller, Tekniq Arbejdsgiverne og Intego

360 North
Ejendomsselskabet 360 North har styrket ledelsen med ansættelsen af Ole Markussen som CFO og medlem af direktionen med tiltrædelse den 1. september 2019.

52-årige Ole Markussen har tidligere været CFO i Danmarks største ejendomsforvalter, Deas, den globale sikkerhedskoncern G4S’ danske virksomhed og lægemiddelgrossisten Nomeco.

Han begyndte sin karriere i revisions- og rådgivningsvirksomheden PwC, er statsautoriseret revisor og uddannet cand.merc.aud. fra Aalborg Universitet.

Lemvig-Müller
Henri Bugge er tiltrådt som salgschef for stål- og teknikgrossisten Lemvigh-Müllers håndværkerbutikker i Midt- og Nordjylland.

Henri Bugge har gennem næsten hele sin karriere arbejdet med salg og forretningsudvikling inden for det professionelle håndværkersegment.

Senest kommer han fra en stilling som markedschef hos vvs- og værktøjsforretningen Boldsen. Tidligere har han blandt andet arbejdet som områdechef hos teknik- og værktøjsgrossisten Brdr. A.O. Johansen.

Tekniq Arbejdsgiverne
Berit Vinther er ny chef for foreningssekretariatet i arbejdsgiver- og brancheorganisationen Tekniq Arbejdsgiverne.

57-årige Berit Vinther kommer med mere end 30 års erfaring fra organisationsverdenen - blandt andet 14 år som del af direktionen hos Dansk Industri.

Intego
Jesper Lund Hansen er pr. 1. september 2019 ansat som projektleder ved den tekniske servicepartner Intego i Odense inden for el-teknisk installation og service.

Jesper Lund Hansen bliver den drivende kraft hos en række af Integos kunder og på projekter. Han vil derfor bidrage til at sikre den videre udvikling af Intego Odense.

Han er uddannet elektriker og har stor ledererfaring. Senest har han været ansat som servicechef ved EL:CON i Region Syd.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125