23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Arkitektfyringer kan være krisetegn for byggeriet

2019 har budt på flere store arkitektfirmaer, der melder om mangel på opgaver og skærer ned på bemandingen

Schmidt Hammer Lassen Architects er seneste eksempel på et stort dansk arkitektfirma, der fyrer ansatte og skruer ned for bemandingen.

I løbet af det seneste år har også landets største arkitektfirma Arkitema været igennem to fyringsrunder, BIG har undgået fyringer på bekostning af overskuddet, mens JJW Arkitekter også har været igennem en fyringsrunde.

De angiver alle mangel på opgaver som den væsentligste årsag til nedskæringerne eller nedgangen.

Fyringerne i de største arkitektfirmaer står i kontrast til de senere års fremgang målt på antallet af ansatte. Licitationen - Byggeriets Dagblad har gennemgået regnskaberne fra de 40 største arkitektvirksomheder. Her fremgår det, at det gennemsnitlige antal ansatte voksede med 10 procent, hvilket svarer til 300 nye årsværk i branchen fra 2017 til 2018.

Indikator på udviklingen
Arkitektfirmaerne følges tæt, fordi de er første led i byggeriets fødekæde og derfor ofte er en tidlig indikator på ændringerne i aktivitetsniveauet i byggeriet.

- Generelt mærker mine medlemmer, at der sker en udfladning for øjeblikket på nye projekter, og samtidig oplever ganske mange medlemmer effekten af det offentlige anlægsloft, der jo medfører fyringsrunder, når det offentlige ikke effektuerer de forventede ordrer, lyder det fra adm. direktør Lene Espersen fra Danske Arkitektvirksomheder.

Med udfladning mener hun:

- Ikke stigning, Ikke fald, men netop en lidt flad fornemmelse.

Hun pointerer, at der fortsat er tale om en positiv stemning generelt blandt medlemmerne hos Danske Arkitektvirksomheder.

Peter Toftsø, der er formand for Arkitektforbundet, kan ikke registrere en stigende arbejdsløshed blandt arkitekter.

Ikke flere arbejdsløse
- Vi ser ikke lige nu, at der er fyringer på vej blandt arkitekter i stor skala. Der er virksomheder som afskediger, men der er andre som optager dem. Der er en rimelig balance mellem fyringer og ansættelse, siger han.

Han bemærker også, at både Arkitema og Schmidt Hammer Lassen Architects inden for det seneste år blevet opkøbt og fået nye ejere.

- Når de fyrer og forklarer det med manglende ordretilgang, så lyder det plausibelt. Men nogen sker gange der også nogle justeringer i organisationer efter opkøb og direktørskift. Det kan jo være man vil organisere sig på en anden måde, siger Peter Toftsø.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125