Fejringen af årets vinder af Danmarks bedste renovering stod ikke alene torsdag, da Renover prisen 2019 blev uddelt.
Udover hovedprisen blev også Specialprisen uddelt ved prisfest, der fandt sted i 1950’er-stemning i Marketenderiet i Valby. Specialprisen går til et originalt og særligt projekt, der ikke lever op til alle Renover prisens kriterier, men som alligevel fortjener hæder for sin stærke frivillige indsats. I år gik prisen til Ørstedspavillonen i Rudkøbing på Langeland.
Stort lokalt engagement
Den blev især fremhævet for det engagement, alle de medvirkede håndværkere og lokale havde lagt for dagen.
Og efter en meget kort ventetid lykkedes det at få tildelt 10 mio. kr. fra A.P.Møller-fonden.
Derefter kunne bygningen, der havde stået som en forladt ruin gennem længere tid, købes og gennemrenoveres af lokale ildsjæle med hjælp fra fonde, virksomheder og privatpersoner.
- Efter en gennemgribende renovering står bygningen i dag som et kultur- og forsamlingshus til glæde for beboerne på Langeland, sagde Karen Mosbech, adm. direktør i Freja Ejendomme og medlem af nomineringsudvalget hos Renover prisen 2019.
- Og så har I sørget for, at det er nogle dygtige arkitekter, der har stået for jeres løsninger. Det er jo også en del af prisen her. Så stort tillykke, sagde hun til vinderne.
Specialpris til Langelands ildsjæle
Kultur- og forsamlingshuset Ørstedspavillonen i Rudkøbing fik Specialprisen for et særligt projekt, der fortjener hæder for frivillig indsats