Ulykkesfrekvensen går den forkerte vej i byggeriet

Kurven for arbejdsulykker er langt fra knækket i byggeriet. Ny statistik fra Dansk Arbejdsgiverforening viser, at bygge og anlæg sidste år landede en ulykkesfrekvens på 424,7.

Ulykkesfrekvensen er udregnet som ulykker pr. 10.000 årsværk, og den overgår i 2018 gennemsnittet de seneste fem år, hvor branchen samlet har en ulykkesfrekvens på 412,2.

Faktisk er ulykkesfrekvensen sidste år den næsthøjeste i byggeriet i perioden 2010-2018.

- Det er meget beklageligt og overraskende i en tid, hvor vi arbejder så intensivt med arbejdsmiljøet og ulykkesforebyggelse i branchen, siger Mette Møller Nielsen, arbejdsmiljøchef i Dansk Byggeri.

- Når det er sagt, så ved vi, at der har været tendens til, at ulykkesfrekvensen følger konjunkturen. Når det går hurtigt, er vi lidt dårligere til at planlægge, end når det går langsomt. Og en af forudsætningerne for at undgå ulykker er netop god og grundig planlægning, fortsætter hun med henvisning til travlheden i byggeriet.

Den varme sommer
Også hos Tekniq er man overrasket over ulykkesfrekvensen.

Underdirektør Thorkild Bang er enig med Dansk Byggeri i, at travlheden kan spille ind. Herunder fordi den betyder, at flere uden erfaring med byggeriet er kommet til, for at branchen kan følge med, og at flere, der tidligere har forladt branchen, er kommet tilbage.

En anden forklaring på den højere ulykkesfrekvens kan være et mindre mørketal.

- Vi har altid talt om mørketal i forhold til antallet af anmeldelser. Det kan godt være en forklaring, at det er blevet mindre, supplerer han.

Derudover kan den ekstraordinære varme sommer i 2018 spille ind. Et valg om bar overkrop i varmen kan for eksempel have givet en ekstra rift, end hvis medarbejderne havde haft en trøje på, forklarer Thorkild Bang.

Hos Dansk Byggeri påpeger Mette Møller Nielsen, at hun er usikker på, om sommeren har haft en indvirkning.

- Vi ved, at der ved isvintre typisk er flere, der kommer til skade, siger hun og påpeger samtidigt, at branchen er blevet bedre til de alvorlige ulykker.

- Vi ser i dag færre dødsulykker end for 10-15 år side, fortæller hun.

Faldulykker fylder
Særudtræk i DA-statistikken viser, at ulykkerne i byggeriet i 2018 især omfatter fald til lavere niveau og kontakt med en skarp, spids eller ru genstand.

Derudover fremgår det, at medarbejderne i byggeriet typisk slår skulder, arm og hånd eller kroppen, og at skaderne i branchen samlet typisk har art af ledskred, forstuvninger, forstrækninger eller overfladiske skader.

Mette Møller Nielsen og Thorkild Bang fremhæver, at der er arbejdet meget med forebyggelse af eksempelvis snubleulykker, og at de er overraskede over, at fald til lavere niveau fylder så meget.

- Det er ikke noget, man skal se på byggepladsen, siger Mette Møller Nielsen.

Unge og ældre er mest udsat
Statistikken viser tydeligt, at ulykkesfrekvensen især er høj blandt de unge og i aldersgruppen 60+.

Thorkild Bang fremhæver i den forbindelse, at branchen har øget indtaget af lærlinge.

- De mangler i høj grad rutinen. Selvom vi gør meget ud af, at arbejdsmiljø skal være en del af uddannelsen, så mangler de rutinen, og der er en større risiko for, at de tager en chance, forklarer han.

Mette Møller Nielsen påpeger, at Dansk Byggeri sammen med 3f i regi af BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø i Bygge og Anlæg er ved at planlægge en indsats rettet mod at få skabt en god modtagekultur, så de unge bliver klædt godt på til arbejdet i byggeriet og ved, hvem de kan gå til, hvis de er i tvivl om noget.

- De unge vil gerne gøre det godt. De tænker, at de bliver honoreret ved at arbejde godt til, og derfor er det vigtigt med en god modtagekultur, siger Mette Møller Nielsen.

At en god modtagekultur er vigtigt, er Thorkild Bang enig i, og han påpeger, at mange virksomheder prioriterer det.

Mette Møller Nielsen fortæller desuden, at Dansk Byggeri samarbejder om at drive Byggeriets Arbejdsmiljøbus BAM-BUS, hvor man kommer rundt i hele landet med 10 mobile arbejdsmiljøkonsulenter.

Hun understreger, at kampen mod ulykkerne fortsætter, og at det her er vigtigt at fortsætte med at lave vejledninger samt arbejde sammen.

- Det her kan kun lade sig gøre, hvis alle vil det gode arbejdsmiljø. Alle led i værdikæden skal gøre deres indsats, siger hun.

- Det er et langt sejt træk, hvor det er vigtigt at sætte fokus på ulykkesårsager og få udbredt en forståelse i branchen generelt. Vi skal af med machokulturen og passe på hinanden, supplerer Thorkild Bang.