Det blev helt elektrisk, da bestyrelsesformand for Have & Landskab, Palle Kristoffersen på vegne af Maskinleverandørerne og i stedet for Bertel Haarder måtte tage tjansen som konferencier ved uddelingen af Innovationspriserne 2019, som Brancheforeningen Maskinleverandørerne står bag.
Bertel Haarder havde meldt afbud på grund af bøvlet i Venstre.
- Det er en rigtig god tradition, vi her har fået, for det gør det meget nemmere for gæsterne at finde frem til det, der er virkeligt nyt, sagde Palle Kristoffersen.
Tre verdensnyheder løb med topplaceringerne, da blev overrakt for anden gang.
Ekspertudvalget havde lagt speciel vægt på miljø, emissioner og støj, ergonomi, sikkerhed og funktion, og der er ingen tvivl om, at det blev miljøinnovationerne, der løb med laurbærrene. Alle tre vindere var således el-drevne maskiner.
Førsteplads til H.A. Fog
H.A. Fog A/S vandt førstepladsen i Maskinleverandørernes Innovationspris med maskinen “Mean Green" - model Majoris - som er en miljøvenlig zero turn klippemaskine, som er ren el-drevet, meget støjsvag, og lavet i aluminium. Første gang prisen blev uddelt til Have & Landskab ’17 var det også H.A. Fog, der vandt - dengang med deres elektriske redskabsbærer Nimos Posi-Trac med el-drevne redskaber.
Andenplads til Helms
Helms TMT-Centeret A/S løb med sølvmedaljen for deres Robofox Electra, Peruzzo , som er en 100 procent eldrevet og fjernstyret slagleklipper, som med sine kraftfulde lithiumbatterier kan køre i op til fire timer og samtidig arbejde støjsvagt.
Tredjeplads til Svenningsens
Bobcat E10e Electric fra Svenningsens Maskinforretning A/S fik tredjepladsen for endnu en 100% eldrevet maskine, som er meget anvendelig og handy, og endda også er velegnet til indendørs brug. Maskinen har samme - eller større - kraft end den tilsvarende E10z diesel-maskine.
De eldrevne maskiner løb med priserne
Der var tre elektriske verdensnyheder på podiet, da Brancheforeningen Maskinleverandørerne i går uddelte Innovationspriserne på Have & Landskab