23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Rådgiver har overskud til arktisk offensiv

Med en overskudsgrad på 7,1 pct. tangerer indtjeningen i de danske rådgivende ingeniørvirksomheder rekordårene 2007 og 2016.

Samtidig er det historisk, at branchen konsistent har holdt en høj indtjening i seks år i træk.

At hæve bundlinjen sker imidlertid ikke uden omkostninger og hårdt arbejde.

Det ved Orbicon og virksomhedens medarbejdere noget om. Rådgiveren har været igennem en hård fokuseret indsats og turnaround i 2018. Men nu er virksomheden med hovedsæde i Taastrup tilbage på sporet, ifølge adm. direktør Per Christensen, der har præsenteret en revideret strategi for 2019-2021.

- Den har blandt andet har bæredygtighed som et vigtigt omdrejningspunkt. Vi har historisk kompetencer inden for vand, miljø og klimatilpasning, og lige præcis den viden giver os en styrke i forhold til det stigende fokus på FN’s verdensmål, siger han til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

- Vi oplever, at vores kunder i stigende grad efterspørger bæredygtige tiltag, siger Per Christensen fra en lidt knasende telefon fra Grønland, hvor virksomheden har et kontor med 20 medarbejdere og er involveret i blandt andet miljøundersøgelser i forbindelse med kommende minedrift.

Et byggeboom
- Og så ligger der også opgaver med udbygning af boligområder og skolebyggeri. Der er et byggeboom i gang på Grønland lige nu, med høje boligpriser. Vi oplever forholdsvist de samme investeringer i sygehuse som i Danmark, siger Per Christensen, der selv - fra han var to til syv år - boede i Grønland.

- Min far var udstationeret for det grønlandske hjemmestyre, i deres tekniske afdeling. Og nu er jeg sjovt nok selv på vej tilbage, siger han til Licitationen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.188