23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Statsministeren er overrasket over Trumps aflysning

På trods af aflyst besøg er der stadig en god dialog mellem Danmark og USA, siger Mette Frederiksen

Statsminister Mette Frederiksen (S) er ærgerlig og overrasket over, at den amerikanske præsident, Donald Trump, har aflyst sit statsbesøg.



Det sagde hun ved en pressebriefing foran Udenrigsministeriet onsdag eftermiddag.



- Jeg havde ligesom mange andre set frem til besøget, og vi har været i fuld gang med forberedelserne, og jeg havde først og fremmest set frem til at markere vores stærke bilaterale samarbejde Danmark og USA imellem, sagde hun.



Mette Frederiksen slår dog fast, at der stadig er en god dialog mellem Danmark og USA på trods af aflysningen.



- Jeg vil gerne sige i dag, at vores ønske om et mere strategisk og stærkere samarbejde med USA hvad angår Arktis står fuldstændig uantastet, og dermed står invitationen om et stærkere strategisk samarbejde med amerikanerne stadig åben, siger hun.



Afviser salg af Grønland

Donald Trump har forud for det planlagte besøg fortalt, at han "kiggede på" et muligt køb af Grønland. Det har både grønlandske og danske politikere afvist.



Donald Trump har natten til onsdag dansk tid skrevet på Twitter, at han har valgt at aflyse sit danmarksbesøg på grund af statsminister Mette Frederiksens blanke afvisning af et muligt salg af Grønland til USA.



- Der har de forløbne dage været rejst en diskussion om salg af Grønland, og det har landsstyreformand Kim Kielsen afvist, og det er jeg selvsagt enig med ham i, siger Mette Frederiksen, som netop er vendt hjem fra et besøg på Grønland.



Statsministeren fortæller, at der i løbet af natten til onsdag tilgik en besked fra Det Hvide Hus til den danske ambassade, om at præsidentens besøg er aflyst.



- Jeg reagerede i nat og i morges på samme måde som nu, at jeg synes, det er ærgerligt, og jeg er selvfølgelig også overrasket. Vi har været rigtig godt i gang med at forberede et rigtig godt besøg for både den amerikanske præsident, førstedamen og det store amerikanske følge, siger Mette Frederiksen.

/ritzau/

BREAKING
{{ article.headline }}
0.145