23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye byggeopgaver på vej

Læs i dag om kommende byggeprojekter i Glostrup, Slangerup, Skive og Randers

REGION HOVEDSTADEN



GLOSTRUP

Etageboliger

Glostrup Kommune har gennemført en forudgående høring af planerne om at omdanne erhvervsejendommen Glosemosevej 18-28 og parcelhusgrundene Glosemosevej 15, 17, 19 og 21 til boligbyggeri i to-syv etager.



Glostrup Kommunalbestyrelse behandlede de indkomne bemærkninger på sit møde forleden, hvor det blev besluttet at arbejde videre med planerne, sådan at der nu udarbejdes nyt plangrundlag.



Bebyggelsen er tænkt som en åben karré med bygninger i varierende højder fra to til syv etager og parkeringskælder i to etager.



SLANGERUP

Parcelhuse

Frederikssund Kommune har modtaget en anmodning om at lokalplanlægge for et område i den nordvestlige del af Slangerup, så der kan opføres omkring 52 parcelhuse.



Størstedelen af området anvendes i dag som landbrugsjord og en mindre del udgøres af Kroghøjgård, som planlægges nedrevet i forbindelse med projektet.



Plan- og Miljøudvalget havde sagen på dagsordenen forleden og anbefaler, at der udarbejdes nyt plangrundlag som ansøgt.



REGION MIDTJYLLAND



SKIVE

Autismecenter

Sundheds-, Social- og Forebyggelsesudvalget i Skive Kommune anbefaler, at projektet for etablering af Autimecenter Skive etape 1 og 2 godkendes inden for en anlægsøkonomi på henholdsvis 42.067.350 kr. og 12.464.400 kr.



Første etape omfatter 27 plejeboliger, fire boliger til botræning og samtlige centrets servicearealer, mens anden etaper omfatter otte plejeboliger.



Prækvalifikation og tilbudsfase gennemføres i perioden fra september til november, hvor der efterfølgende i december vælges totalentreprenør.



Byggeriet af det nye Autismecenter Skive forventes påbegyndt i august 2020 og ibrugtagningstidspunktet forventes at blive ultimo 2021.



Arkitektfirmaet Meissner og Sigh er tilknyttet projektet.



RANDERS

Tilbygning til atletikhal

Den Selvejende Institution Langvang Sportscentrum arbejder på at etablere en tilbygning til atletikhallen ved Langvang, hvilket Randers Kommune støtter med 1,5 mio. kroner.



Langvang Sportscentrum har brug for at få Randers Kommunes tilsagn om, at tilbygningen kan ske på kommunens jord uden at institutionen skal betale for byggeretterne.



Sundheds- idræts- og kulturudvalget skal tage stilling til dette på sit møde på onsdag. Samtidig søger forvaltningen om lov til også at bruge en halv mio. kr. fra forventede salgsindtægter fra fodboldbaner i Hornbæk til byggeprojektet ved Langvang.



Tilbygningen skal rumme et nyt kampsportscenter med plads til både brydning, boksning og Taek-Won-Do mv.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.157