Københavns ny stadsarkitekt er faldet til som bylivets vagthund

Camilla van Deurs kan efter et halvt år i jobbet som Københavns nye stadsarkitekt så småt gøre status. Selv om der stadig er meget at lære, siger hun.



- København er en stor maskine, med 2.500 medarbejdere i forvaltningen og med 40.000 sager om året hos Teknik og Miljø-forvaltningens fire afdelinger, der har med byens arkitektur, drift og vedligeholdelse at gøre.



Med så mange sager, handler det om at vælge, og vælge smart, siger hun til Licitationen - Byggeriets Dagblad. Og det er her, hun føler sig både heldig og privilegeret i det nye job, som hun 1. februar overtog fra Tina Saaby.



Dermed sagde hun farvel til en tilværelse hos Gehl Architects, hvor hun har været i 11 år, senest som direktør og partner.



- Jeg har berøring med alle de forskellige forvaltninger, der har med byggeri at gøre. I går talte jeg for eksempel med gadetjenesten i Socialforvaltningen, der arbejder med de mest sårbare, hjemløse og narkomaner, og hvordan vi kan inddrage deres og gademedarbejdernes erfaringer fra byrummet, når vi for eksempel skal bygge nyt.



Overraskende komplekst

Som tværgående figur på Rådhuset har hun desuden en særstatus:



- Jeg er en af de eneste, der er gennemgående og arbejder på tværs af afdelingerne. Derfor kan jeg for eksempel pege på, at i den og den sag kan der være en fordel i, at nogle i forskellige afdelinger taler sammen, siger hun til Licitationen.



Har det overrasket dig, at det er så stor en maskine?



- Ja, kompleksiteten og at det er så stort, har måske overrasket lidt. Altså skalaspørgsmålet og de mange grene af jobbet. Jeg skal for eksempel deltage i et møde om Københavns berømte rødlige fortovsfliser, som har fået en udfordring: Stenbruddet, hvor vi normalt får dem fra, er løbet tør.



Der er med andre ord rigtig meget at forholde sig til for 42-årige Camilla van Deurs, der har en Master of Architecture fra Kunstakademiets Arkitektskole i 2002 og har skrevet PhD om udformning og brug af uderum, hvilket, med hendes egne ord, "heldigvis var noget, som min forgænger også have meget fokus på, og hvor jeg - blandt andet på den dejlige Krøyers Plads - har set noget af det realiseret."



Den nye stadsarkitekt ved, hvor mange der er interesserede i hovedstadens ve og vel, både i ind- og udland. Men hun føler sig ikke tynget af ansvaret, mens vi bevæger os rundt i byen, og hun begejstret fortæller om interessante detaljer, historien og særligt vellykkede grønne byrum og nye altaner.



- Nu havde jeg i 11 år eksporteret København hos Gehl. Så måtte jeg også tage skeen den anden hånd og selv være med til at tage ansvar for at udvikle byen, siger hun, og får også indskudt, at det af og til kan være en stor mundfuld, når der er noget der hedder anlægsloft og knivskarpe prioriteringer.



- Vi kæmper noget med anlægsloftet. På cykelstier alene er der behov for vedligehold for 240 mio. kr., og vi har fået seks mio. Det siger lidt om behovet, og betyder jo desværre, at tingene forfalder, siger hun



Hvad kræver det at være med til at udvikle byen?



- Dels skal jeg selvfølgelig loyalt varetage Teknik og Miljøudvalgets og Borgerrepræsentationens beslutninger og føre deres strategier ud i verden. Men så har jeg også som den eneste embedsmand en uafhængig stemme. Jeg må være fagligt uenig med embedsmænd og politikere. Og det er i virkeligheden en stor tillidsgave at få. At det er blevet besluttet at man vægter en arkitekturens ombudsmand. Altså en uvildig person, der kan tale byens og bylivets sag.



Hvad skulle der til i de første seks måneder i det nye job?



- At bruge meget tid internt., Frem for at rejse må jeg lære folk, systemerne og politikerne at kende. Så jeg skal lande, før jeg kan optræde på diverse konferencer og andet, selv om det er sjovt. Jeg er jo en slags ambassadør for alt, hvad der har med byens indretning og arkitekturen at gøre, siger hun.