LICITATIONEN MENER: Det er ikke en pligt at have lærlinge
Af Klaus Tøttrup
Inden der går for meget politik og for meget organisations-kamp i, hvor mange praktikpladser virksomhederne skal oprette, så skal det med gammeldags syvtommer søm slås fast, at det er vejen til enden, hvis der ikke uddannes kvalificeret arbejdskraft. Uden praktikpladser - ingen kvalificeret arbejdskraft i fremtiden. Med mindre, at man fremover hellere vil hente arbejdskraften udefra.
Man kan i fællesskabets navn mene, at det er en samfundspligt, at virksomhederne tager ansvar og uddanner lærlinge som "betaling" for i nedgangstider at kunne sende folk på gaden og overlade det til samfundet at holde arbejdsstyrken varm indtil der igen er gang i hjulene. Men det samfundsansvar og engagement findes kun i de færreste virksomheder. Desværre.
Det handler helt naturligt for de fleste om at drive virksomhed. Er det attraktivt at have lærlinge, ja, så har virksomhederne da lærlinge. At virksomhederne nu kan betale sig fra ikke at have lærlinge og i stedet skal sende pengene videre til de virksomheder, der har lærlinge, er jo et tydeligt bevis på, at det handler om penge og at aftaleparterne i trepartsaftalen også har gennemskuet, at det er sådan. Og det har virket. Der er faktisk oprettet flere praktikpladser end delmålet. Det får jo desværre politikerne til at foreslår at sætte bøderne op.
Men i stedet burde man måske kigge på de aftalemuligheder mellem lærlinge og virksomheder der findes i dag. Når de korte uddannelsesaftaler vinder frem, så er det måske i højere grad den vej, man skal gå.
Artiklen er en del af temaet Lederen.
