23948sdkhjf

Fest på tværs af havnen

Når Lille Langebro officielt indvies på onsdag er det en fejring af, at byen og havnen er bundet sammen

- Vi har en ambition om, at København skal være én af verdens bedste byer at bevæge sig rundt i og leve i. Lille Langebro bidrager til begge dele.

Sådan siger Københavns overborgmester Frank Jensen (S) i forbindelse med, at åbningen af Lille Langebro onsdag 14. august bliver med pomp og pragt.

- Det er en smuk, tryg og hurtig forbindelse for cyklister og fodgængere over Inderhavnen, som trækker mange tusinde mennesker helt ned til vandet hver dag. Derfor er det dejligt at se, at københavnerne allerede har kvitteret positivt for den flotte gave, siger Frank Jensen i en pressemeddelelse.

Allerede en succes
- Én af vores ambitioner med Lille Langebro er at aflaste Langebro, der dagligt benyttes af 40.000 cyklister, og skabe bedre forhold for fodgængere, der krydser havnen, forklarer stedfortrædende teknik- og miljøborgmester Karina Vestergård Madsen i pressemeddelelsen, og det må siges at være lykkedes.

En gave til kommunen
Siden Lille Langebro åbnede for cyklister og fodgængere 1. juli, har godt 400.000 københavnere taget turen over Københavns nye cykel- og gangbro.

Lille Langebro er dermed allerede blevet en del af mange københavneres hverdag, og Københavns Kommunes forventninger om 6.000 - 10.500 daglige brugere er indtil videre blevet indfriet.

Lille Langebro er en gave fra Realdania til Københavns Kommune.

Broen er en del af det byudviklingsprojekt, der blev sat i gang med Blox, og som har til formål at binde byen og vandet bedre sammen med nye forbindelser og skabe et attraktivt byliv på en del af havnen, der tidligere lå lidt øde hen og mest var præget af biler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156