23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye anlægsopgaver på vej

Læs i dag om kommende anlægsprojekter i Gødvad, Mejls, Ebberup, Roskilde og Allerød

REGION MIDTJYLLAND



GØDVAD

Udearealer

I forbindelse med at der skal opføres en ny Dybkær skole og ny hal i Gødvad i Silkeborg Kommune er der udarbejdet et program for nye udearealer og byrum. Programmet skal være en del af udbudsmaterialet for nyt skolebyggeri, som udsendes til september.



Teknik- og Miljøafdelingen indstiller til Børne- og Ungeudvalget og Plan- og Vejudvalget, som begge har indstillingen på dagsordenen på mandag, at program for nye udearealer ved ny Dybkærskole, ny hal og bycenteret godkendes.



Udearealet foreslås organiseret i forskellige delområder målrettet forskellige funktioner og brugere i og udenfor skoletid:



Multipladsen og Bytorvet har til formål at samle alle borgere i Gødvad og skabe et stærkt lokalt fællesskab. Multipladsen skal organiseres, så det er et naturligt samlingspunkt for både den organiserede skole og fritidskulturelle og uformelle aktiviteter og som skolegård for de ældste elever. Bytorvet, tæt ved kirke og center, skal etableres som et roligt og begrønnet bytorv.



Sports- og Fritidsparken skal give mulighed for at dyrke mange forskellige former for idræt i samme anlæg og fungere som udearealer for skolens mellemste elever og klub.



Aktivitetslunden er et mere naturpræget område som skal skabe mulighed for lege-/ lærings-/ og bevægelsesaktiviteter i varierede grønne områder og som skal danne ramme om indskolingens og SFO’ens aktiviteter, outdoor aktiviteter og være et fælles samlingsområde.



I anden etape etableres en læringsskov og boldbaner på den nuværende Dybkær skoles grund.



REGION SYDDANMARK



MEJLS

Solcelleanlæg

Better Energy ApS har søgt om udarbejdelse af plangrundlag for etablering af et jordbaseret solcelleanlæg på et område nord for Mejls med tilhørende dyrehold til afgræsning. Anlægget forventes at have kapacitet til en årlig strømproduktion på 59 MWh, som svarer til et gennemsnitligt strømforbrug for 11.500 husstande.



Varde Byråd har besluttet at sætte lokalplanlægningen i gang, og der har i løbet foråret været indkaldt ideer og forslag til planlægningen i en fordebat.



EBBERUP

Solcellepark

Assens Kommune har i samarbejde med bygherre udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg og lokalplan for en solcellepark nord for Ebberup. Assens Byråd besluttede på sit sidste møde inden sommerferien at sende forslagene i otte ugers offentlig høring og holde et borgermøde om planerne her i august.



Solcelleanlægget placeres på sammenhængende marker på i alt omkring 70 hektar. Solcelleparken vil blive indhegnet, og der vil blive etableret afskærmende beplantning omkring anlægget. Udover solceller, vil der blive opsat transformer- og koblingsstationer indenfor området.







REGION SJÆLLAND



ROSKILDE

Cykelsti

Roskilde Byråd har frigivet 1,1 mio. kr. til etablering af cykelsti på sydsiden af Jernbanegade langs stationen. Anlægsarbejdet gennemføres ifølge kommunens planer i perioden fra september til december i år.







REGION HOVEDSTADEN



ALLERØD

Cykelsti

Allerød Kommune fik i efteråret 2018 tilsagn om tilskud fra Vejdirektoratets cykelpulje til anlæg af cykelsti langs Møllemosevej. Byrådet besluttede efterfølgende i februar i år at ansøge cykelpuljen om projektændring, så der søges om tilskud til anlæg af en dobbeltrettet cykelsti langs Møllemosevej fra Kollerødvej til Allerød Idrætspark til udførelse i 2020. Ansøgningen om projektændringen er blevet godkendt af Vejdirektoratet. Det godkendte projekt indebærer, at der anlægges en 2,5 meter bred dobbeltrettet cykelsti i vestsiden af Møllemosevej, som føres øst om den eksisterende sø og tilsluttes umiddelbart ved den eksisterende stiunderføring under Møllemosevej.



Det vurderes, at den eksisterende vejbelysning langs Møllemosevej vil give tilstrækkelig belysning på den del af stiforbindelsen, der ligger parallelt med Møllemosevej. Hvor stien trækkes tilbage fra Møllemosevej etableres særskilt stibelysning.



Projektets samlede budget er anslået til 2.796.000 kr., og tilskuddet fra staten er på 1.118.400 kr.



ALLERØD

Nedrivning

Ejeren af ejendommen Mosevej 11 har ansøgt Allerød Kommune om tilladelse til at rive det eksisterende hus ned med henblik på at opføre et nyt moderne enfamilieshus, og Teknik, Erhverv, Plan og Miljøudvalget skal træffe beslutning i sagen på sit møde på tirsdag.



Udvalget skal også tage stilling til, om der skal gives tilladelse til nedrivning af to huse på Tokkekøbvej. På Tokkekøbvej 33 ønsker ejeren også at opføre et nyt familiehus, mens ejeren af ejendommen Tokkekøbvej 2 ønsker at opføre seks lejligheder på ejendommen, når det eksisterende enfamiliehus er revet ned.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.142