23948sdkhjf

NCC afleverer 60 meter højt Odense-vartegn

Odense har fået nyt vartegn med en bygning på 17 etager med bolig og erhverv. Placeret på den tidligere Thomas B. Thriges Gade er bygningen meget passende døbt TBT Tower. 

Totalentreprenøren NCC har nu afleveret byggeriet til bygherren Togt. GPP Architects er arkitekt og Sweco Danmark ingeniør, oplyser NCC i en pressemeddelelse.

Byggeriet består af to bygninger på henholdsvis 8 og 17 etager sammenbygget med en mellembygning. Det indeholder i alt cia 11.500 kvm, hvoraf stueetage, 1., 2. og 3. etage er disponeret til erhvervslejemål – herover er der boliger i forskellige størrelser og indretninger. 

Facaderne er udført i kobber, natursten og glas. Dertil kommer udsigten over Odense Centrum, som i sig selv er en særlig kvalitet. 

Grønne tage og facader
Projektet er en del af Odense Kommune og Realdanias storstilede byudviklingsplan for de i alt 19 byggefelter på den tidligere Thomas B. Thriges Gade med titlen ”Fra gade til By”. 

Tårnet, der er over 60 meter højt, ligger i projektområdets nordligste ende og er det første byggeri, der møder blikket, når man bevæger sig mod centrum fra Odense havn. Kun den 63 meter høje Sankt Knuds Kirke, Odenses domkirke, er højere end TBT Tower. 

Den laveste bygning har tagterrasser og grønne tage, hvor de synlige tagflader er plantet til med Sedum. Derudover er visse facader udført med begrønning.

  

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141