Spillekort skal inspirere til digital udvikling i byggeriet. Når medarbejderne hos den rådgivende ingeniørvirksomhed Niras i Allerød mødes for at udvikle nye idéer, kommer 22 nye kort på bordet.
Hvert enkelt beskriver digitale teknologier, som kommer til at påvirke bygge- og anlægsbranchen. Opgaven kan lyde, at de ansatte skal fordele kortere efter tre forhold:
1. Hvornår kommer de nye teknologier til at påvirke os?
2. Hvilke teknologier spiller godt sammen?
3. Hvilke digitale teknologier er vigtigst for vores virksomhed?
Det er sværere, end man tror, påpeger Sidsel Katrine Ernstsen, der som erhvervs-ph.d.-studerende i Danmarks tredjestørste rådgivende ingeniørvirksomhed har udviklet spillet.
- Deltagerne omfordeler kortene flere gange, for hvad er egentlig vigtigst lige nu? Er det ’Big Data Analytics’ eller ’Augmented Reality (AR)? - og hvor er fordele og ulemper, spørger hun retorisk.
Fordele og ulemper
Kortene med de 22 teknologier har fået navnet Technology Cards, og ph.d.-forskeren fik inspiration til kortene fra 80’ernes bilkort.
Hver af de enkelte teknologier er kort beskrevet - suppleret med plusser og minusser for branchen, og hvor meget de har indflydelse på byggeriets eller anlægsprojektets tre faser: projektering, opførelse og drift. Desude vil kortspillet
For eksempel har teknologi-kortet ‘Virtual Reality (VR) et plus ved ’Bedre design på grund af brugerinddragelse’ og et plus ved ’Bedre samarbejde mellem byggeriets parter’, men et minus ved ’Begrænsede kommunikationsmuligheder, da VR-brugeren er isoleret fra den virkelige verden’.
Kortspillet er en af de foreløbige konklusioner i civilingeniør Sidsel Katrine Ernstsens erhvervs-ph.d., som hun har lavet i samarbejder DTU Management og Niras.
Målet med forskningsprojektet er dels at finde ud af, hvad digital disruption er, dels hvad den betyder for fremtidens bygge- og anlægsbranche.
- Jeg har udviklet kortene til at facilitere dialoger om, hvordan fremtidens bygge- og anlægsbranche kommer til at forme sig. I byggebranchen er man i gang med en omfattende digitaliseringsproces, men hvilke teknologier, der kommer til at præge fremtiden - og på hvilken måde - kan være svært at spå om. Det skal kortene hjælpe med at tale om, siger Sidsel Katrine Ernstsen i en pressemeddelelse.
Sæt strøm til
Bygge- og anlægsbranchen er allerede godt i gang med at blive digitaliseret, men det er primært ved at sætte strøm til de processer, der altid har været på området for eksempel gennem BIM, der står for Building Information Model.
- Spillekortene åbner for en bredere diskussion af, hvordan teknologierne påvirker branchen. Og fantasien kan få frit løb. Ideen med kortene er genial - hele gamification-delen, hvor man nemt kan spille kortene og dermed få ideerne på bordet, har en meget større gennemslagskraft end de traditionelle åbne workshops, hvor næsten intet er givet på forhånd, siger forretningschef for Data, Analyse og Planlægning i Niras, Christian Holmegaard Mossing.
Bilkort er oversat til rådgiverbranchen
De klassiske spillekort har fået en revival med 22 ’technology cards’, der skal vise hvordan digitaliseringen kan udvikle byggeriet