Debat: Tips og tricks til bedre erhvervsvenlighed
Det kræver hårdt arbejde både at forlade pladsen som en af landets mindst erhvervsvenlige kommuner og at fastholde titlen som Danmarks mest erhvervsvenlige.
Men for alle kommuner er der ting, som de kan gøre for at skrue op for erhvervsvenligheden og gøre det nemmere for de lokale virksomheder at skabe arbejdspladser og vækst.
Dansk Byggeri har netop for ottende gang udgivet den årlige analyse af kommunernes erhvervsvenlighed. Og selvom kommunerne samlet set er blevet mere erhvervsvenlige for hvert år, er der stadig mange steder, hvor det kan blive endnu bedre.
Dialog
Erhvervsvenlighed handler om mange ting, men helt grundlæggende handler det om at være i øjenhøjde med virksomhederne og have en kundeorienteret tilgang til virksomhederne.
Derfor bør de kommuner, som ikke allerede holder jævnlige dialogmøder med det lokale erhvervsliv, se på mulighederne for mindst én gang om året at invitere virksomhederne inden for til en snak om, hvad der rører sig – både i kommunen og i virksomhederne.
Lang eller kort ventetid?
Ventetid er for virksomheder ofte lig med spildtid. Det kan for eksempel være svært for en virksomhed at forklare kunderne, at de ikke kan gå i gang med byggeriet af den nye garage til den aftalte tid, fordi byggetilladelsen lader vente på sig.
Ligesom det også koster penge for virksomheden at have både medarbejdere og maskiner, der står og venter på det første spadestik. Hvis den gennemsnitlige ventetid er over 14 dage, så opfordrer Dansk Byggeri kommunerne til at gennemgå arbejdsgange og ikke mindst spørge andre kommuner med en kortere ventetid, hvad de gør. I det hele taget er det altid en god idé at hente inspiration i de kommuner, som gør det godt.
Hvad koster det?
Størrelsen på skatter og afgifter gør en forskel. Nogle skal jo betale, og regningen ender i sidste ende hos kunderne, og derfor er det også en parameter, der har indflydelse på, hvor konkurrencedygtige virksomhederne er.
Hvis for eksempel både grundskyld og den særlige virksomhedsskat, dækningsafgiften, – som kommunerne selv kan fastsætte - er høj, er det dyrere at drive virksomhed end i de kommuner, hvor grundskylden er lav og dækningsafgiften er nul. Derfor bør kommuner med høje skatter og afgifter se på muligheden for over en periode at udfase for eksempel dækningsafgiften eller sætte skatterne ned.
Mangel på medarbejdere
Erhvervsvenlighed handler i høj grad også om muligheden for at kunne finde de medarbejdere, som virksomhederne har brug for – det gælder både i dag og i fremtiden.
Derfor skal kommunens jobcentre være gode til at få både nyledige og langtidsledige i job.
Vi ved allerede nu, at der også i fremtiden vil blive mangel på medarbejdere med en erhvervsuddannelse, og derfor anbefaler vi kommunerne, at de for eksempel vedtager en politik om, at alle elever i folkeskolen kommer i erhvervspraktik, ligesom de med fordel ogsp kan ansætte en erhvervsplaymaker, der står for at koordinere samarbejdet mellem folkeskoler og virksomheder.
Det er nogle af vejene til at åbne de unges øjne for erhvervsuddannelserne og sikre, at virksomhederne også i fremtiden kan få den arbejdskraft, som de har behov for.
Det her er bare et par tips og tricks til, hvordan kommunerne kan blive mere erhvervsvenlige. En anden mulighed er også at aftale et møde med Dansk Byggeri. Vi kommer gerne på besøg til en snak om, hvordan den enkelte kommune kan gøre det nemmere at drive virksomhed i lokalområdet.
Lad dialogen begynde
Men selvom en kommune gør alt det her, så er det ikke en garanti for, at den rykker op i toppen blandt danmarksmestrene i erhvervsvenlighed.
For det er ligesom placeringen i et cykelløb, den afhænger ikke kun af, hvor hurtigt man selv kører, men også af de andre i feltet. Og heldigvis er der mange kommuner, der gerne vil køre hurtigere.
I Dansk Byggeri håber vi, at den årlige benchmark af kommunerne vil sætte gang i en dialog om erhvervsvenligheden i alle landets kommuner – både internt på rådhusene og ikke mindst kommunerne og virksomhederne imellem.
Artiklen er en del af temaet Debat.