23948sdkhjf

60 ekstra boliger skal gøre udbud af kaserne mere attraktivt

Byrådet i Ringsted Kommune er ikke tilfreds med buddene på Kasernegrunden i Ringsted. Politikerne har derfor valgt at give plads til flere boliger i området og sende byggeriet i et nyt udbud i et forsøg på at få en højere prise. Det skriver SN.dk.

- Vi har ikke fået et bud, som var godt nok til at vi kunne sige ja til det på det nuværende tidspunkt, siger borgmester Henrik Hvidesteen (V) til SN.dk.

Han vil ikke fortælle, hvor mange bud kommunen har modtaget og hvor mange penge, der er budt.

For få boliger

Genudbuddet er beskrevet på kommunens hjemmesiden. Her kan man læse, at grunden er på godt 41.000 m2 og nu med plads til etablering af op til 210 boliger. Grunden ligger tæt på bymidten og skøn natur.

- Forøgelsen i antallet af boliger giver mulighed for at udnytte bebyggelsesprocenten optimalt og samtidig opfylde de behov, som der er hos de mennesker, der kommer til at bo i de nye boliger, står der blandt andet.

- Noget af det, som kom frem i processen, var, at antallet af boliger, vi havde lagt op til, var for lille til, at vi kunne få et ordentligt bud. Køberen skal jo kunne se en forretningsmodel, før de ville sige ja, siger Henrik Hvidesteen til SN.dk.

Udbuddet løber frem til d. 15. august og kommunen forventer, at byggeriet kan starte juli 2020.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.103