23948sdkhjf

Aalborg tester lynhurtige opladere til elbusser

Busleverandøren Chariot Motors har valgt Intego til tekniske servicepartner på etableringen af to el-ladestationer

Det bliver Intego som sætter strøm til Aalborgs nye el-bus, der er stillet til rådighed for Aalborg Kommune de næste seks måneder af busleverandør Chariot Motors og Aowei Technology. 

Som tekniske servicepartner skal Intego opsætte to ladestationer, hvoraf den første ved Aalborg Lufthavn netop er taget i brug. Den anden ladestation etableres  ved Aalborg Universitet.

Aalbort kommune har besluttet, at alle nye busser fra 2020 skal være CO2-neutrale, og i den forbindelse tester man lige nu en helt ny og moderne el-bus på en strækning mellem Aalborg Lufthavn og Aalborg Universitet.

Hurtig opladning

Der er tale om Danmarks første el-bus, som lagrer energien i en såkaldt superkondensator, hvilket betyder, at bussen kan lade meget hurtigere og mange flere gange sammenlignet med eksempelvis et lithiumbatteri.

Selve bussen er produceret af kinesiske Higer og bliver leveret af det bulgarske firma Chariot Motors, mens superkondensatoren er udviklet af den kinesiske producent Aowei Technology.

- En af de store fordele ved at benytte en superkondensator er, at vi kan holde bussen kørende hele døgnet, så længe vi har infrastrukturen i form af ladestationer på plads. Det kan vi, fordi teknologien er væsentligt hurtigere til at oplade, end det er tilfældet med almindelige batterier. Det tager faktisk kun seks minutter at oplade fra 0 til 100 procent, og i drift vil der nærmere være tale om en opladning fra 50 til 100 procent, hvilket giver en opladetid på små tre minutter, udtaler landechef for Aowei, Thorsten Budde Haensel.

Har opstillet 2.500 ladestandere

Bussen skal holdes kørende af to moderne ladestationer, hver med en installeret effekt på 500 kilowatt, der placeres i hver ende af ruten, og Chariot Motors har valgt den tekniske servicepartner Intego som hovedentreprenør på begge ladestationer.

Intego har siden 2012 installeret, testet og idriftsat flere end 2.500 ladestandere til el-biler i samarbejde med eksempelvis Tesla, E.ON og Ionity.

- Oven på bussen er der monteret en såkaldt pantograf, ligesom man kender det fra eksempelvis nogle af de tidligere S-tog. Konkret etablerer vi ladepyloner, der forbindes af to parallelle kobberskinner, som hænger cirka seks meter over kørebanen. Bussen oplades så ved, at pantografen hæver sig, så den kommer i kontakt med kobberskinnerne, udtaler projektleder i Intego, Michael Poulsen.

Etableringen af ladestationerne tager cirka et par uger ved hver lokation. Intego er ansvarlig for håndteringen af alle de nødvendige tilladelser i forbindelse med etableringsarbejdet.

Ladestationen ved Aalborg Universitet ventes at være klar til ibrugtagelse omkring august

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14