I en lang årrække frem til 2001 havde boligområdet sin egen minister. Siden da har området flakket rundt mellem forskellige ministerier - senest Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.
Men med Regeringen Mette Frederiksens tiltræden i går har boligområdet igen fået sin egen minister med udnævnelsen af den 34-årige Kaare Dybvad (S) til boligminister.
- Er udnævnt boligminister og har netop skrevet under på grundloven! Jeg vil være minister for naboskab og arbejde mere blandet by, mindre blackstone og Låsby-Svendsen. Glæder mig til at komme igang!, skrev Kaare Dybvad på sin Twitter-profil efter sin udnævnelse i går.
Del af nyt ministerium
Boligministeren bliver en del af det nye Transport- og Boligministeriet, hvor den anden minister bliver transportminister Benny Engelbrecht.
Kaare Dybvad får blandt andet ansvaret for ældreboliger, almene boliger, studie- og ungdomsboliger samt byggeloven og bygningsreglementet.
Boligområdet får atter sin egen minister
Byggeri og anlæg samles i Transport- og Boligministeriet under to ministre