Pengene brænder i lommen på sparsomme kommuner

Gladsaxe er landets mest investeringslystne kommune, når det handler om byggeprojekter. En rapport fra Byggefakta opgør kommunens samlede investeringer til 1,9 mia. kr. frem mod 2023, hvilket svarer til 27.199 kroner per indbygger.

Det er mere end dobbelt så meget som gennemsnittet blandt landets 98 kommuner. Og det er muligt, fordi Gladsaxe Kommune har penge på kistebunden.

- De penge, vi investerer for, har vi sparet op gennem mange år. Derfor er projekterne allerede finansieret, siger Gladsaxe-borgmester Trine Græse (S) til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Hun har planer om alt fra nye folkeskoler til vedligehold af veje og cykelstier samt investeringer i Hovedstadens Letbane, så hovedstaden og s-toglinjerne bindes sammen.

Bred enighed om investeringer
Også i Tønder er investeringsplanerne store. Med en byggeaktivitet på 18.600 kroner per indbygger ligger den sønderjyske kommune 50 procent over landsgennemsnittet, og det er ligeledes muligt, fordi kommunen selv har pengene parat.

- I Kommunalbestyrelsen har der gennem årene været bred enighed om budgetterne og dermed de store anlægsprogrammer. Når vi som en forholdsvis lille kommune er i stand til at investere så massivt, skyldes det, at vi også har været enige om at føre en ansvarlig økonomisk politik, der giver råderum og frihed til at skabe udvikling. Det har vi gode erfaringer med, og den linje agter vi at videreføre, siger borgmester Henrik Frandsen (V) til Licitationen.

Han tilføjer:

- Samtidig er vi i vores budgetlægning meget opmærksomme på at yde vores bidrag til, kommunerne holder sig inden for rammerne i økonomiaftalerne med regeringen.

Men selv om både Gladsaxe og Tønder altså selv stiller med midlerne - og måske endda fejer for egen dør ved ikke at overskride regeringens anlægsloft - risikerer de to kommuner, at en del af pengene brænder i lommen.

Kritik preller af
Rapporten fra Byggefakta bekræfter nemlig sidste års undersøgelse fra Momentum, som slog fast, at kommunerne samlet ønsker at bygge for godt 20 procent mere end det niveau på 17-18 mia. kr., som anlægsloftet har ligget på de senere år.

Det stiller kommunerne foran valget mellem enten at undvære nødvendige investeringer eller at bryde loftet. Det sidste gjorde de 98 kommuner samlet set med 2,1 mia. kroner sidste år, hvilket ærgrer Kommunernes Landsforening.

KL-formand Jacob Bundsgaard har flere gange talt for, at loftet bør hæves, mens reglerne skal ændres, så jordkøb ikke medregnes.

Argumenterne preller dog af på den nu daværende finansmister Kristian Jensen (V), som gav kommunerne en løftet pegefinger for at overskride rammen og henviste til, at yderligere kommunale investeringer ville medvirke til at overophede markedet.